Årets portræt
Prisen for Årets Portræt går til Rasmus Flindt Pedersen.
Skal man gå efter det billede, der arbejder med portrættet på en anderledes måde eller efter det, der rammer en mest? Og hvis det rammer, skal det så være i hjertet eller i samvittigheden?
Dommerne stillede sig selv disse spørgsmål og endte med at vælge to billeder, der ramte dem både i hjertet og samvittigheden - men som alligevel er så forskellige, de næsten kan være.
Rasmus Flindt Pedersen vinder med sit portræt af drengen, der med sit gennemborende blik ser lige ind i beskueren, samtidig med at han nærmest selv er drømmende på en måde, som kun børn kan være det.
Et meget privat øjeblik hentet fra en stærk reportage, der viser, hvor svær en opvækst kan være i selv et rigt land som Danmark.

Portrættet af Dalai Lama er også meget privat men på en helt anden måde.
Jan Grarup fanger en sjælden set sårbarhed hos den åndelige leder, og viser dermed det store pres, han er under i sin tilsyneladende håbløse kamp for sit folk.
Dommerne lagde desuden vægt på, at portrættet er helt anderledes end de tusindvis af farvebilleder, der ellers bliver taget af den normalt smilende munk.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.




Debat
Ingen debatindlæg fundet!