Login · Glemt adgangskode?

Ret profil

Opret ny bruger · Sitemap

Hvordan vælger man de bedste fotografier?

Søren Pagter giver gode råd til fotografer, der vil deltage i Picture of The Year International til næste år.

Af

Selvom jeg har set ca. 15.000 billeder på seks dage, er det alligevel overraskende så mange billeder, jeg kunne huske. Både undervejs i processen og her bagefter. Godt nok er jeg mere trænet end den almindelige læser, men det beviser alligevel, at still-billedet taler direkte til vores erindring.

Udvælgelsen

Alle deltagende billeder blev set mindst to gange. Først så vi alt i den pågældende kategori igennem og lavede en første udvælgelse. To stemmer ud af fire og billedet eller serien gik videre til anden runde. Men inden vi gik videre, så vi alle de fravalgte billeder en gang til. For at sikre, at vi ikke havde overset noget.

Sådan fortsatte vi, indtil der kun var mellem 10 og 20 deltagere tilbage. Herefter begyndte vi at diskutere og argumentere for egne favoritter. Herefter skulle der tre stemmer til for at gå videre og til sidst vinde en pris.

Det var overraskende så meget diskussionen havde betydning for udvælgelsen. Den var med til at skabe klarhed over ens egen holdning, ligesom de andre dommere lagde mærke til ting, man ikke selv havde bemærket.

For eksempel påpegede jeg en gennemgående stemning af ensomhed i Thomas van Houtyve vinderserie i kategorien Photographer of the Year. Ikke, at det var et problem for serien, blot var det interessant at se fotografens personlighed så tydelig i alle billederne, uanset hvilket emne, han dækkede.

På trods af det høje niveau var det alligevel overraskende for mig, så store niveauforskelle, der var i POYi. Der var mange vigtige historier, men ikke alle var godt fortalt. Alt for ofte virkede det, som om fotografen ikke var til stede og evnede derfor ikke at skabe en identifikation hos læseren.

Højt dansk niveau

Vi talte hver eneste dag om, at intimiteten manglede i flere historier. Alt for ofte var der en distance mellem fotografen og den historie, han eller hun ville fortælle. Der var ikke et ligeværdigt møde mellem fotograf og personerne i historien.

Jeg husker flere historier fra studerende på Journalisthøjskolen, der har mere nærvær end dem, vi så i POYi. Ligesom jeg i kategorien Photographer of the Year (magazine/freelance) sagtens kunne se nogle danske deltagere gøre sig gældende.

Gode råd til kommende deltagere

Når en fotograf så vælger at deltage, er der nogle retningslinjer, som i hvert fald gjorde sig gældende for dette dommerpanel:

Hurtige visuelle effekter virker ikke: På intet tidspunkt i ugen faldt vi for historier, der udelukkende handlede om, at fotografen var dygtig til at lave billeder. Der skal først og fremmest være en historie at fortælle.

Intimitet. Når man ser så mange gode billeder, er det ofte den fotograf, der evner at komme ind på personerne, som gør sig gældende. Eller den fotograf, der evner at komme ind i folks privatsfære.

Udvælgelse: Det er så afgørende, at man har det rigtige udvalg. Hvert eneste billede skal fortælle noget nyt og supplere historien. De må gerne have samme stemning eller overordnet samme historie, men det nytter ikke noget med gentagelser (lidt anderledes, når det gælder portrætserier).

Tekster: Når vi når til de sidste runder, får dommerne oplæst en opsummering af historien + udvalgte billedtekster. Det skal være meget præcist, hvad historien handler om. Og det er altid godt, når fotografen kan give supplerende oplysninger. Det kan netop være det, der gør en historie til en vinder.

Den rigtige kategori: Det er vigtigt at læse inddelingen af kategorierne og overveje, hvor man vil sende sine billeder ind. Dommerne må nemlig ikke flytte billederne fra en kategori til en anden. For eksempel havde vi en helt fantastisk portrætserie, som var indsendt i en reportagekategori. Det kan være en fordel at overveje at sende ind i nogle af de mindre kategorier, for eksempel kunne jeg godt se danske bidrag i kategorien Photo Column.

Hvis jeg skal komme med et godt råd til danske fotografer: Deltag i POYi – eller for de studerendes vedkommende i CPOY, som kun er for studerende. Det er en god lejlighed til at få redigeret sit materiale og niveauet i Danmark er klart på højde med det bedste i POYi.