100 år
Del med andreRSS

Nordmændene fryder sig over svenske sejre

"Danskerne tabte i sin tid Skåne til Sverige. Nu vinder svenskerne igen", indledes en artikel i norske Fotojournalisten. Den handler om de svenske sejre i internationale fotokonkurrencer.

Norske fotojournalisten.com har nemlig opdaget, at svenske fotografer i højere grad end danske vinder priser i de internationale fotokonkurrencer, såsom World Press Photo og Picture of The Year International.

Websitet har interviewet fotografen Magnus Wennman, hvis serie om nogle svenskere, der spiller amerikansk fodbold i Sverige, blev kåret til en tredjeplads i Sport Action. Serien fik også en andenplads i Picture of The Year International.

De seneste år har den 31-årige svensker taget godt for sig af priserne i de store fotojournalistiske konkurrencer: To World Press-priser, ni priser i POYi, 4 priser i 'Best of Photojournalism' og derudover 16 priser i Årets Bild i Sverige. Han er selvfølgelig også nomineret i år.

Men faktisk blev yderligere to svenskere tildelt priser i World Press Photo i år, nemlig Pieter Ten Hoopen og Kent Klich, ligesom det også er blevet til flere svenske priser i POYi, bl.a. Paul Hansen, der blev kåret som årets avisfotograf. Ham har fotojournalisten.com også interviewet.

Artiklens forfatter bemærker, at de international fotokonkurrencer i mange år var synonymt med danske prisvindere, men nu er trenden vendt:

"I dag er det i Sverige, at man har skabt det gode klima for fotojournalistik i verdensklasse", skriver han.

Men tro ikke, at artiklen bærer ved til en ny udgave af Den store Nordiske Krig, der som bekendt endte med, at Danmark endeligt måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til svenskerne.

For Magnus Wennman peger faktisk på, at de svenske fotografer netop har lært meget af danskerne og det fænomen, der i Sverige blev omtalt som det 'danske fotounder'.

Selv blev han meget inspireret af Joachim Ladefoged, som han i 2005 mødte i et fly hjem fra Miami. Under flyveturen viste den danske fotograf billeder og fortalte om sine erfaringer.

"Det var en opvågning. Han har en stil og en måde at gøre ting på, som gjorde, at jeg så, at det i grunden ikke var så vanskeligt", siger Magnus Wennman.

Han peger også på, at fotografen Pieter Ten Hoopen, som kom ind i det svenske fotomiljø for nogle år siden, medbragte en helt ny æstetisk tænkning i billedfortællingerne.

Magnus Wennman tillægger desuden fotojournalistuddannelserne i Sverige meget af æren for, at der er kommet flere dygtige fotografer.

"Vi har fået en mentalitet i Sverige, hvor vi 'pusher' hinanden", siger han.

Og det er jo præcis det, som var forklaringen på det 'danske fotounder' i sin tid.

Oprettet 24-2-2010 23:05 · Sidst ændret 25-2-2010 21:24

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Ingen debatindlæg fundet!

Hjemmesider

Jakob Boserup

www.boserupfotografi.dk

Michael Daugaard

Reportage. Portræt. Udland

www.michaeldaugaard.dk

Jens Wognsen

Fotojournaliststuderende

jenswognsen.dk

Claus Thorsted

Presse- og reportagefoto i ind-og udland.Ansat...

www.freepress.dk

Hans Otto

Journalistik i reportage, feature, illustration...

www.hansotto.dk

Thomas Fredberg

www.thomasfredberg.com

Simon Kjove Bohr

Se min hjemmeside

www.simonbohr.dk

Frank Boutrup Schmidt

Nyheder, reportage, portræt ...

www.doktorfrank.dk

Jens Dige

Pressefotos, informerende fotos, virksomhedsprofiler,...

www.jensdige.dk

Thomas Freitag

Fotojournalist, metroXpress, København.

greatphotojournalism.com

Vagn-Ebbe Kier

Mode. Portræt. Digital Billedbehandling. Undervisning

www.kierphoto.com

Uffe Kongsted

Sammenarbejder med DK bedste kendis webstie...

uffekfoto.dk

René Schütze

www.rsfotografi.dk

Henrik Sørensen

Illustration, portræt, reportage, magasinfotografi...

www.henriksorensen.dk

Christer Holte

Presse, reportage, mennesker og miljø. Jeg...

www.christerholte.dk
364 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund