Find en kandidat til Bording-prisen
Det er stadig muligt at indstille kandidater til Anders Bordings fotopris 2010. Indtil videre er der kommet én!
Hvis der ikke inden 15. marts 2010 indkommer flere forslag til Anders Bordings fotopris 2010, så får dommerkomiteen det let. For der er til dato kun indkommet én kandidat.
Fotoprisen uddeles til en fotograf, som i løbet af året har fået publiceret et enkeltbillede eller en billedreportage, som udmærker sig i faglig kvalitet og/eller nyskabelse, og som er med til at understrege pressefotoets egenart. Det kan også være en fotografisk collage eller et manipuleret foto. Billedet eller billederne skal dog være førstegangspubliceret i et medie, der er medlem af Danske Specialmedier, enten på tryk eller på web.
Alle kan indstille kandidater og man kan også indstille sig selv! Forslag med motivering skal sendes i fire eksemplarer til Danske Specialmedier, Skindergade 7, 1159 København K. inden den 15. marts.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!