Mini Wolff
Tidligere pressefotograf på B.T., Mini Wolff, er død, 82 år.
Mini Wolff var uddannet portrætfotograf hos kgl. hoffotograf Elfeldt og arbejdede en tid som reklamefotograf. Senere blev han grebet af pressefotografiet og var i perioder tilknyttet Idrætsbladet, Ekstra Bladet og Aftenbladet.
I 1959 kom han til B.T., hvor han blev i 35 år frem til pensionen i 1994. Gennem hele livet var han passioneret sejler og brugte sit otium på at sejle de danske farvande tynde og lære de fleste havne at kende.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!