Årets Lokale Pressefoto
Fotograferne på Midtjyske Medier medvirker traditionen tro i en årlig konkurrence om Årets Lokale Pressefoto. Nu kan du stemme på det bedste billede.
Som omtalt i andre artikler her på sitet, så finder mange pressefotografer fra de lokale dagblade i provinsen ikke, at konkurrencen Årets Pressefoto er noget for dem.
Men de har chancen for at få oprejsning i konkurrencen 'Årets Lokale Pressefoto', der arrangeres af Midtjyske Medier. Det er godt nok en konkurrence forbeholdt fotograferne på Dagbladet Ringkøbing Skjern, Dagbladet Holstebro-Struer, Viborg Stifts Folkeblad, Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende og det er læserne af de fem aviser, der via en hjemmeside kårer det bedste billede.
Tilsyneladende er det også kun læserne, der kan vinde noget, for deltager man i afstemningen, så har man chancen for at vinde fire årsabonnementer på bladet Zoom og et gavekort til en webshop.
Man kan stemme måneden ud.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!