100 år
Del med andreRSS

Billedmanipulation i Journalisten

Fagbladets gave til fotograferne var en vaskeægte billedmanipulation på magasinets bagside.

Årets sidste nummer af fagbladet Journalisten var i veritabelt gavehumør. Gaven til især (skrivende) journalister var en lille ordbog over den journalistiske jargon, der bramfrit flyder i redaktionslokalerne. Til bladets fotograferende læsere var der til gengæld et manipuleret portrætfoto på bagsiden.

Bagsidenhistorien var en kommentar skrevet af journaliststuderende Niels Krogsgård, der tilbragte nogle dage i det berygtede Evin-fængsel i Iran efter at have forsøgt sig som fotograferende journalist til en demonstration i Teheran.

Uredelig journalistik

I kommentaren beskyldte han flere navngivne kolleger for at have bedrevet uredelig journalistik om sagen og bl.a. offentliggjort detaljer om ham i danske aviser, mens han stadig sad tilbageholdt i Iran.

Kommentaren var ledsaget af et billede, hvor Niels Krogsgård sidder på en café og læser i et nummer af B.T., der bringer hans portræt på forsiden.

Men Journalisten er knap nok udkommet, før en af de anklagede i sagen tager til genmæle. Han bemærker bl.a., at billedet til kommentaren er et falsum:

"Vi lavede på B.T. en mindre artikel langt omme i avisen - skal vi ikke lige have med, at Journalistens fotograf har lavet en fotomontage - altså en manipulation af virkeligheden. Du har aldrig haft dit foto på avisens forside", skriver journalist Lars Fogt på journalisten.dk.

Pinligt af Journalisten

Afsløringen af billedmanipulationen gav da også genlyd ned igennem den alenlange debattråd om kommentaren og truede i nogen grad med at tage fokus fra Niels Krogsgårds pointer.

Formand for Pressefotografforbundet, Lars Lindskov, er da heller ikke sen til at fordømme manipulationen:

"Det er primitivt af Journalisten at lave en så dårlig manipulation - og det beviser jo bare, at man skal være meget varsom med illustrationer. Her er emnet for de skrevne ord ovenikøbet etik - og så anvender Journalisten direkte manipulation i noget, der skal ligne fotojournalistik - det er ganske enkelt utrolig pinligt! I USA ville den ansvarlige formodentlig blive fyret på stedet", siger han.

Tydelig manipulation?

Portrætbilledet af Niels Krogsgård er taget af freelancefotograf Sif Meincke. Det er også hende, der har indsat et andet foto på forsiden af B.T. Hun mener selv, at den "er så tyk", at ingen kan være i tvivl.

"Jeg har ikke skjult, at det er sammensat og skrev til grafikeren, at det var et sammensat foto. Øv, at det ikke er kommet med", siger Sif Meincke.

Den nu afgående chefredaktør for Journalisten, Troels Evold Widding, beklager hændelsesforløbet:

"Det er en klar fejl, at vi ikke skrev 'fotocollage' på vores bagsidefoto. Jeg var ikke bevidst om, at det var manipuleret, og i et travlt deadline-forløb glemte layouteren at få det skrevet på. Det er min klare overbevisning, at man altid skal gøre læseren opmærksom på når billedet er manipuleret. Men så kan man til gengæld også næsten tillade sig hvad som helst", siger han til pressefotografforbundet.dk.

"Generelt skal man i mine øjne være meget varsom med manipulation i medier, hvor læserne forventer en vis journalistisk standard. Hvis man falder for manipulationer i illustrationsøjemed, skal man meget tydeligt tilkendegive det. Hele den fotojournalistiske troværdighed står på spil", siger Lars Lindskov.

Oprettet 6-12-2009 12:03

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Ingen debatindlæg fundet!

Hjemmesider

Gregers Kirdorf

Freelance i Horsens

www.gregers.dk

Preben Madsen

Pressefotograf på Viborg Stifts Folkeblad...

www.midtjyskemedier.dk

Uffe Weng

www.uffeweng.dk

Morten H. Pape

Fotojournalist, Horsens Folkeblad.

www.mortenpape.dk

Sisse Dupont

www.sissedupont.dk

Peter Hauerbach

Presse, reportage, rejse- og undervandsfotografering.

www.globalpresse.dk

Birger Storm

Presse, reportage, madfoto, teater, reklame,...

www.birger-storm.dk

Erik Refner

Reportage, portræt, reklame

www.erikrefner.com

Jens Astrup

Journalistisk fotografi

www.jensastrup.dk

Michael Jensen

www.world-photo.dk

Carsten Lundager

Freelance fotograf. Presse/Reportage-Magasin-Reklame-Gourmet...

www.carstenlundager.dk

Rie Neuchs

www.rieneuchs.dk

Sonny Munk Carlsen

www.helnaeshus.dk

Jens Panduro

Freelance fotojournalist med base i København....

www.jenspanduro.dk

Jesper Dijohn

Dansk pressefotograf i Schweiz

www.pix4media.com
364 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund