Sensationelt fotofund på loppemarked
Kpn.dk bringer en spændende historie om den ukendte Vivian Maier, der gennem 30 år fotograferede gadeliv i New York og Chigaco.
Den tidligere ejendomshandler John Maloof gjorde et ægte loppemarkedsfund, da han på et loppemarked købte en kasse med gamle negativer.
Han var i gang med et historisk projekt om Chicago og faldt over kassen med en del gamle negativer fra New York og Chricago. Han købte kassen og fandt hurtigt ud, at det var nogle helt specielle fotografier han havde fundet. Han anede bare ikke, hvem fotografen var.
Han fandt et navn - Vivian Maier - i kassen. Han startede en eftersøgning via nettet , men fandt hende ikke. Han kom dog i kontakt med en anden, der havde købt en lignende kasse på en auktion, så nu stod Maloof med over 30.000 negativer og mange film var end ikke fremkaldt.
Billederne havde aldrig været offentliggjort og fotografen Vivian Maier havde aldrig vist sine fotografier frem til andre, men havde altså lavet gadefotografering på et endog meget højt niveau.
Maloof er ved at stykke hendes historie sammen, fortæller han til Morgenavisen Jyllands-Postens www.kpn.dk's Uffe Christensen.
Maier var ugift, arbejdede som barnepige i Chicago og levede en del af sin sidste tid som hjemløs på de gader, hun fra 1950-erne og op til 1970-erne havde fotograferet så ofte. Sin sidste tid levede hun i en lejlighed, som nogle af de drenge, hun havde passet, havde installeret hende i, da de fandt ud af, at hun levede på gaden.
Maloof er stadigt i gang med at få fremkaldt de mange hundrede ufremkaldte filmruller og siger til kpn.dk, at hun formodentlig aldrig har lært at fotografere, så hun må have haft et medfødt talent.
kpn.dk bringer historien og du kan også via et link til Maloffs blog se en lang række af Maiers fotografier.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat