RSS

UPDATE-holdet fik selskab af flere hundrede mennesker til deres oplæg med Brenda Ann Kenneally

Efter flere dages brudte løfter fra årets store amerikanske navn, havde Update holdet en aftale med Brenda Ann Kenneally lørdag kl.12. Til nogens overraskelse stod der i det officielle program, at hun på samme tidspunkt skulle tale i den største af Palais des Congres sale.

Brenda Ann Kenneallys billeder fra Troy. Foto: Jesper Voldgaard
ForstørBrenda Ann Kenneallys billeder fra Troy. Foto: Jesper Voldgaard

Så hele holdet, samt størstedelen af de professionelle festivaldeltagere måtte forlade den strålende sol, og krybe ind i den mørke sal.

Det viste sig at hovedpersonen selv ikke vidste noget om at hun skulle tale en time, og der gik derfor et kvarters tid inden hun fandt sin plads på scenen.

Og så gik det ellers løs.

Den snart 50årige fotograf talte med stor indignation og iver. Og det stod klart for enhver, at hun fotograferer med liv og sjæl.

Den udstilling, der hænger på dette års festival, er blot et af mange delresultater af fem års intens arbejde. Der kommer også en dokumentarfilm og en bog om de 6 kvinders liv som tilsammen hedder Upstate Girls.

”Jeg ville gerne kunne sige, at jeg var så tjekket og professionel, at jeg straks vidste, at det her ville blive et mangeårigt projekt. Men sådan er jeg ikke. Det er sådan noget, der bare sker” sagde den karismatiske amerikanske kvinde.

Brenda Ann Kenneally kom i 2003 ved et tilfælde tilbage til sit barndoms kvarter i Troy, New York, hvor søster og far stadig bor. Hun var blevet hyret af New York Times til at tage billeder til en artikel af Adrian Nicole Leblanc om de hårde sociale kår familier har der. I den sammenhæng mødte hun Kayla, der på det tidspunkt var 14 og gravid. Faren til barnet var i fængsel, og hun boede sammen med sin kvindelige kæreste hjemme hos sin mor.

”Intet har ændret sig i Troy siden jeg voksede op der. Dem der bor der har intet håb. Og noget af det jeg har været meget optaget af igennem projektet er, at prøve at finde ud af om der er en plads til de her kvinder i samfundet.”

Selv flyttede Brenda væk fra Troy. Hun var en ballademager, drevet af en ”Fuck-you-isme” som nok kom til at redde hendes liv. Hun var ved at blive kvalt, og ville noget andet. Hun var 16 år, da hun tomlede til Florida.

Mange af de kvinder hun har fulgt nu, kan slet ikke se sig andre steder. Det kommer til at tage generationer, og ikke mindst et andet samfund at ændre Troy.

Brenda Ann Kenneally fotograferede i fem år, og fandt en naturlig rytme i, hvordan det kunne passe ind i hendes egen tilværelse som enlig mor og freelancefotograf. Hun fulgte kvindernes liv, og dukkede op, når der skete vigtige ting. Hun mener selv at have været der en fem seks dage ad gangen, nogle gange om måneden.

”Jeg skal ikke at tænke for meget over, hvad jeg laver. Jeg kommer jo der med mit kamera, banker på døren og går ind og fotografere folk, mens de sover eller skændes. Det er jo en kunstig situation.
At have brug for at have sådan et projekt er nok et tegn på, at jeg har et hul indeni. Jeg bruger da de her kvinder til at løse nogle ting i mit eget liv. Jeg ændrer mig, og mit liv. Men kan jeg ændre noget for andre med mine billeder? Vil de begynde at elske hinanden mere? Vil de tænke over hvordan vores samfund er bygget op? Det er jo fantastisk med opmærksomheden, men det er også lidt trist. For jeg tror ikke det ændrer noget”

Men hun følger kvindernes liv, og kender dem og deres familier rigtigt godt. Hu taler meget med kvinderne om projektets formål, og hvor det bliver vist henne.

”De her kvinder var unge piger, da jeg mødte dem. Nu er de voksne kvinder. Når jeg fortæller at jeg selv kommer derfra, og når de kan høre på mig, at jeg kan svare for mig, tager de mig ind. Men jeg skal ikke være for politisk belærende. Da jeg forsøgte at få dem til at stemme til præsidentvalget var jeg lige ved at miste dem. De gider ikke få fortalt, hvad de skal”

Brenda Ann Kenneally startede med at fotografere i s/h, men er senere gået over i farve, fordi hun mener, at miljøet omkring kvinderne bliver meget stærkere i farve.

Når bogen kommer ud, vil hun bevidst arbejde med blandingen, og bruge det dynamisk.

Filmen bliver også i sort/hvid, med farve billeder klippet ind.

Noget Brenda bliver ved at komme tilbage til, er kærlighed. Selvom kvinderne lever hårdt og nogle gange tæver deres børn, oplever hun meget kærlighed. Som hun formulerer det: ”Anti-kærlighed er også en resurse, man kan bruge, når man ikke har så meget andet”.

Oprettet 5-9-2009 20:03 · Sidst ændret 5-9-2009 20:41

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Ingen debatindlæg fundet!

Hjemmesider

Kristoffer Juel Poulsen

Fotojournaliststuderende Kristoffer Juel Poulsen

www.kristofferjuelpoulsen.dk

Kissen Møller Hansen

Reportage, portræt, illustration og større...

www.kissenmoellerhansen.dk

Ulrik Samsøe Figen

Presse- og featurefotografi. Illustration...

www.ulriksamsoefigen.dk

Henrik Saxgren

www.saxgren.dk

Jens-Aage Jungersen

Én gang fotograf - altid fotograf, skulle...

www.jungersen.dk

Philip Davali

philipdavali.dk

H. C. Børner

Freelance og vikar. Fotograferer ALT - Overalt....

skysite.dk

Anders Brohus

www.andersbrohus.com

Nicolai Brix

www.WeLoveStories.dk

Thomas Olsen

www.kunstogfoto.dk

Søren Madsen

www.tranemarke.dk

Karsten Weirup (Pf/Dj)

Reportage, arkitektur, interview, illustrationer,...

www.weirup.eu

James Alexander Thisted

Fotograf. Copenhagen Press photo.

jamesthisted.dk

Sisse Dupont

www.sissedupont.dk

Michael Bothager

www.michaelbothager.dk
378 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund