Login · Glemt adgangskode?

Ret profil

Opret ny bruger · Sitemap

Debutanterne kommer igen

"Det her er den fedeste efteruddannelse, man kan komme på som fotograf", siger en fotochef på et større dansk dagblad. Noget kunne tyde på, at flere af festivalens førstegangsbesøgende giver ham ret. Læs fem gode råd til debutanterne.

Af

"Jeg skal helt sikkert herned til næste år", siger Peter Broen fra Nordjyske.

Han deltager i Visa pour l'Image for anden gang. Sidste år var han en del af UPDATE-kurset 'Fotofestival i Perpignan', men i år er han rejst herned på en selvarrangeret tur sammen med en kollega.

"Det er fedt at være en del af en gruppe og på UPDATE-kurset får man mulighed for at møde nogle af fotograferne face-to-face. Omvendt, rejser man selv herned, så er det nemmere at fordybe sig i udstillingerne i sit eget tempo", siger han, der også er lidt afskrækket af prisen på UPDATE-kurset.

Check hjemmesiden

Peter Broens bedste råd til en førstegangsbesøgende er at sætte sig ind i programmet på forhånd ved at konsultere festivalens hjemmeside. Han anbefaler også, at man lægger sit besøg i slutningen af ugen, f.eks. fra tirsdag til søndag.

Aftenscreeningerne, som Peter Broen finder lidt for poppet, skulle også blive bedre i løbet af ugen.

Bo centralt

Robert Wengler fra Fyens Stiftstidende er førstegangsbesøgende, men er parat til at gøre Visa pour l'image til en fast tradition.

"Jeg synes, det er superfedt at være her. Jeg har fået et visuelt spark i røven, og det kan man bestemt godt trænge til, når man har været 23 år på avisen", siger han.

Mest betaget er den fynske pressefotograf af Brenda Ann Kenneally's serie fra Troy og Pascal Maitres billeder fra Somalia. Han synes også, screeningerne på Campo Porto er flotte.

"Jeg kan godt lide, at man også bruger tid på f.eks. at hylde jazz-musikken eller lignende, selvom billedmaterialet her er meget anderledes end de reportagefotos, der ellers præsenteres", siger han,

"Samtidig er det fedt at mødes med en masse kolleger under afslappede former og få sig en god snak om fotografiet og faget som helhed", tilføjer han.

Skal han give en førstegangsbesøgende et godt råd, så er det "Bo centralt". I år har han boet på et hotel næsten en halv times gang fra centrum, fordi der ikke var plads på de mere centrale hoteller.

De garvede festivalgæster sørger simpelthen for at bestille hotellet til næste år, når de checker ud.

Forbered dig grundigt

Freelancefotograf Thomas Nielsen, hvis forsøg på at få kontakt med et billedbureau, vi skrev om her på sitet i forleden, er også overbevist om, at han skal til Perpignan igen til næste år.

"Vi rejser herned sammen til næste år", siger han og peger rundt på sine kolleger om bordet. "Men måske hugger vi en dag eller to af i starten af ugen, så vi først kommer herned tirsdag eller onsdag.

Ligesom mange andre fotografer på årets fotofstival er Thomas Nielsen betaget af Brenda Ann Kenneally's Troy-billeder, men det er nok Eugene Richards serie om amerikanere berørt af Irak-krigen, der har gjort størst indtryk på ham.

Thomas Nielsen ærgrer sig også over, at man fra arrangørernes side ikke har udnyttet de flotte udstillingsrum noget bedre.

"Man kommer ind i et stort kirkerum, så er alle billederne hængt ens op og i samme størrelse", siger han, der også godt kunne ønske sig en strammere redigering af nogle af serierne.

Aftenscreeningerne er han ikke så betaget af.

"Jeg er faldet i søvn to gange", siger han med et skævt smil.

Thomas Nielsen synes, at der er for mange dårlige billeder på storskærmen og det får ham til at miste koncentrationen.

Til de kolleger, der overvejer en portfoliogennemgang, har han det råd, at de skal forberede sig grundigt på forhånd.

"Tjek bureauernes hjemmesider på forhånd og studér deres billedstil og udvælg så dem, du vil snakke med", siger han.

Vær ikke forudindfattet

Freelancefotograf Vagn-Ebbe Kier, der trods sin alder også er novice i Perpignan-sammenhæng, vil også til Visa pour l'Image igen.

"Jeg vil gerne herned til næste år, selvom jeg har et stort ønske om, Jean-Francois Leroy får sine briller pudset, så vi også kan få præsenteret et andet syn på fotojournalistikken. Det er lidt som at bladre i Paris Match i en hel uge", siger han.

Det er Brenda Ann Kenneally's Troy-serie, der har gjort størst indtryk på freelancefotografen, mens Callie Shell's Obama-billeder ikke siger ham så meget.

Vagn-Ebbe Kier mener, at man sagtens kan tage herned alene, for man finder hurtigt nogle kolleger at se udstillingerne sammen med.

"Det internationale fællesskab, det kollegiale sammenhold, der tager billederne alvorligt, er rart at opleve", siger han.

Hans råd til en førstegangsbesøgende er, at man skal lade alle de forudfattede meninger blive hjemme og så tage imod.

Hold dig til de erfarne

Peter Helles Eriksen er en af de yngste deltagere på festivalen og debutant. Han er fotojournaliststuderende og sidder som de studerendes repræsentant i Pressefotografforbundets bestyrelse.

"Det er helt klart serien Troy, som den amerikanske fotograf Brenda Ann Kenneally har lavet, der har gjort størst indtryk på mig", siger han.

"Langt størstedelen af de udstillede projekter på festivalen handler om krig og ødelæggelse, mens dette projekt handler om en fotografs hjemby. Billederne gik lige i mellemgulvet. Der er så meget intimitet i billederne og samtidigt er det meget råt, næsten trash-agtigt fotograferet, dog uden overhovedet at være udleverende".

Mens han besøgte udstillingen, kom Brenda Ann Kenneally selv fordi og fortalte om projektet, hvilket gav oplevelsen en ekstra dimension.

Hvis Peter Helles Eriksen har tid og råd, så deltager han meget gerne til næste år.

Hans råd til andre førstegangsbesøgende er at drage fordel af de mange danskere, der har været der før og derfor har meget erfaring med festivalen og byen i det hele taget.

"Hold dig til dem og få gode råd og oplevelser".

Som denne artikel viser, så er der nu endnu flere danskere, der har fået én på opleveren i Perpignan, og hvis erfaringer du - sandsynligvis - kan trække på til næste år.