Amerikansk pris kan blive dansk
Hele fem danskere har muligheden for at løbe med New York Photo Award.
New York Photo Festival er i fuld gang og en række danske kolleger er med til festivalen. Peter Hove Olesen fortæller fra New York, at hele fem danskere har en chance er er nomineret til at vinde en pris, som uddeles tidlig lørdag morgen dansk tid.
I kategorien Editoriel Single Image er Niels Ahlmann Olsen, Mads Nissen og en "Thomas Leffeldt/Ekstra Bladet" nomineret. Sidstnævne må formodes at være Thomas Lekfeldt, der tidligere på året høstede prisen for bedste danske reportage ved Årets Pressefoto.
De danske navne volder også lidt problemer i kategorien for bedste fotobog, hvor Charlotte "Oestervang" er nomineret for hendes om Christiania.
I kategorien Editoriel Series finder man Christian Als og endnu engang Thomas Lekfeldt.
Om en eller flere danskere løber med en førstepris eller en flot hædrende omtale afgøres natten mellen fredag og lørdag omkring kl.02.00.
Hele listen kan ses på linket til højre
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!