Tordenskjolds soldater

Fagbladet Journalisten retter i lederen i det nye nummer et skarpt angreb på Årets Pressefoto.

Af

Det kommende nummer af Journalisten helliger sig for en gang skyld pressefotografiet. Det er naturligvis den nyligt overståede Årets Pressefoto, der er anledningen til, at vores fagblad sætter et kritisk lys på faget.

Et ofte tilbagevendende kritikpunkt mod Årets Pressefoto er, at det er de samme, der altid vinder og det altid er fotografer på de store københavnske aviser, der har mulighed for at rejse ud i verden.

"Årets pressefoto er død og ødelæggelse i udlandet", citeres pressefotograf Anders Knudsen for i lederen, der er skrevet af Journalistens redaktør, Jakob Elkjær.

Han konstaterer efter en optælling af de sidste 10 års vindere, at ni ud af 10 vinderbilleder er taget af fotografer fra fem landsdækkende blade, freelancere eller studerende, mens fotografer fra de lokale aviser og magasiner/fagblade må slås om resten.

"Selvfølgelig er det er problem for Pressefotografforbundet, når medlemmer opfatter prisen som en pris for den eksklusive gruppe af Tordenskjolds soldater, der har de bedste arbejdsforhold inklusive ture til udlandet, mens flertallet af de 815 medlemmer af Pressefotografforbundet kun kan drømme", skriver han.

Men han råder Pressefotografforbundet til at undlade at gå i panik og lave en masse trøstepræmier til provinsfotograferne, for problemet ligger i deres arbejdsforhold.

Provinsavisernes fotografer lever nemlig med et fotoseddeltyranni, der umuliggør høj kvalitet på billedsiden. Jakob Stigsen Andersen fra Midtjyllands Avis fortæller f.eks., at hans personlige rekord er 34 fotos i én mandagsavis!

Til gengæld mener Jakob Elkjær, at Pressefotografforbundet skal lytte til magasinfotograferne.

"Flere suveræne magasinfotografer siger til os, at de slet ikke sender ind, fordi prisen kun er for aviser, og at det ligefrem ville begrænse dem i deres udtryk, hvis de underlagde sig dommerkomiteens æstetik. Man bør anerkende den virkelighed, at mange magasiner hylder et andet visuelt ideal end dagbladene. De bør have flere oplagte kategorier end portrætkategorien", skriver redaktøren i lederen.

Herved puster han til den gamle diskussion af brugen af Photoshop, der blev ført frem i Journalisten for nogle år siden og også ivrigt debatteret på Pressefotografforbundets hjemmeside. En diskussion, som er yderst aktuel i årets konkurrence, hvor flere reportagebilleder blev diskvalificeret af dommerne på grund af overdreven brug af Photoshop.

Jakob Elkjær opfordrer også Pressefotografforbundet til at lave flere kategorier for fotojournalistik på internettet. Efter lidt magre år kom der i år for alvor hul på bylden med mange gode bidrag til kategorien 'Visuel Journalistik på internettet'.

Redaktøren mener også, at der bør være en særlig kategori for videojournalister i Årets Pressefoto.

Det kommende nummer af Journalisten bringer også et interview med tre provinsfotografer, hvor ovenstående citater stammer fra.