Login · Glemt adgangskode?

Ret profil

Opret ny bruger · Sitemap

For at gøre en lang historie kort...

Krigsfotografen Peter Turnley kom til Danmarks Journalisthøjskole og fortalte løs om sine billeder. Han er dybt fascineret af de danske fotografers høje standard, så han måtte simpelthen besøge skolen og landet.

Af

Peter Turnley har rejst hele kloden rundt for at fotografere krige og konflikter, men han har aldrig været i Danmark.

"Her var aldrig en krig eller en hungersnød, som jeg kunne dække", fortalte han fredag eftermiddag i Frøberts Auditorium på DJH.

Men Peter Turnley måtte bare besøge Danmark. Han havde mødt danske fotografer ude i verden og han var blevet fascineret over de danske fotografers billeder, som han havde set vinde priser i konkurrencer verden over.

"Hvad der virkelig slog mig mere end noget andet, var at de danske fotografers billeder så ud til at bryde en masse af de traditionelle regler for god komposition og organisering af elementer, som findes i fotografiet. Men selv om billederne kunne virke kaotiske, så var der alligevel en særlig form for orden i kaos", fortalte han forsamlingen, der mest bestod af studerende på Fotojournalistuddannelsen.

Men én ting var fotografernes billeder, et andet var, at der tydeligvis også var redaktører, der bifaldt, at fotograferne lavede den slags billeder. Og at de rent faktisk blev trykt, hvilket han næsten fandt endnu mere interessant.

"Hvad er det i den danske kultur, der får billedredaktører og andre ledere i medierne til at give plads for den udforskning og udfordring af, hvordan vi traditionelt kigger på ting?", spurgte han sig selv og forsamlingen på DJH.

Fra sportsfanatiker til fotograf

Peter Turnley har ingen formel uddannelse som fotograf - han har derimod studeret fransk litteratur og international politik på universitetet, og det er faktisk fag, som også har hjulpet ham som fotograf.

Han startede med at fotografere som 17-årig. En alvorlig sportsskade tvang ham til sygelejet og som adspredelse fik han foræret en bog med billeder taget af Henri Cartier-Bresson.

Og så var han solgt!

"Jeg opdagede, at hans vision ikke handlede om fotografi, men om en måde at nærme sig livet på"

Peter Turnley købte straks et kamera og begyndte at fotografere. Hans første billeder er en serie fotografier taget omkring et beboelseskvarter i hjembyen. Billeder af mennesker, hverdagssituationer, livet.

Senere flyttede han til Paris, hvor han studerede international politik og ved siden af arbejdede på et fotolaboratorium. Og forsøgte at indfange den særlige atmosfære i byen med sit kamera.

"Jeg mødte en fotograf fra Gamma, der rejste rundt til verdens brændpunkter og fotograferede. Og jeg blev misundelig på ham. Her var jeg i Paris og læste om international politik og samfundsforhold, mens han faktisk var midt i det."

"For at gøre en lang historie kort, så begyndte jeg gennem billedbureaet Rapho at arbejde freelance for New York Times, Newsweek og nogle franske aviser. Jeg læste så mange aviser, som jeg kunne få fat i og lyttede til BBC. Og selv om der ikke nødvendigvis var gode fotomuligheder i dem, så ringede jeg hver dag til journalister og redaktører med ideer til historier. Og det kan de jo godt lide!"

Derved fik han opbygget et godt forhold til de forskellige redaktører, og især til Newsweeks billedredaktør, der til sidst ansatte ham som Newsweeks fotokorrespondent med base i Paris og med hele verden som arbejdsområde. Især Østeuropa og Sovjetunionen dækkede han intensivt, bl.a. under Murens fald og kommunismens sammenbrud.

Efter 20 år forlod han Newswwek og arbejder nu freelance igen, denne gang repræsenteret af billedbureauet Corbis.

Hans seneste projekt er nogle billedserier for USA's ældste tidsskrift 'Harper Magazine'. Bladet er ligesom Peter Turnley stærkt kritisk over for krigen i Irak og Bush-regeringen, så det passer ham godt at skulle arbejde for netop det blad.

Samarbejdet mellem ham og bladets redaktør kom i stand på ligeså tilfældig vis som så meget andet i Peter Turnleys liv: Han så en distingveret ældre mand i lufthavnen, spurgte ham, hvem han var, og nogle timer senere sad de sammen i flyet og så billeder på Peter Turnleys computer.