Citatret for fotografier?
En dom i Østre Landsret giver kunstnere ret til at bruge ophavsretsbeskyttede værker i deres kunst.
Arvingerne til Edward Eriksen, der er 1911 lavede statuen 'Den lille Havfrue', er kendt for at værne om ophavsretten til den berømte statue. I 2005 fik Berlingske Tidende således en regning på 10.000 kr., fordi de bragte en collage til en illustration om et muligt boom i dansk turisme. Collagen indeholdt bl.a. et billede af den lille havfrue.
Men nu har Østre Landsret afsagt dom i en sag mellem kunstneren Bjørn Nørgaard og Edwards Eriksens arvinger. Det skriver DJ:Fotograferne.
I forbindelse med H.C. Andersens fødselsdag havde Bjørn Nørgaard fremstillet en collage, der fabulerede over eventyret om Den lille Havfrue og havde her brugt to fotografier af havfrue-statuen i fuld figur. I collagen indgik også fotos af Bjørn Nørgaards egen skulptur, Den genmodificerede havfrue.
Collagen blev fremstillet som et af 12 værker af forskellige kunstnere, der skulle illustrere et af H.C. Andersens eventyr.
Domstolen valgte at Bjørn Nørgaards påstand om, at brugen af fotografierne ikke krænkede ophavsretten, fordi collagen skulle betragtes som et selvstændigt nyt værk og ikke skulle anvendes kommercielt.
"Domstolen har anerkendt, at vi i samfundet kan bruge kunsten til at tænke nyt og til at tænke fremad, og det anser jeg som det vigtigste i den her dom", siger han til Ritzau.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!