RSS
Boganmeldelse:

69 - kampen for et ungdomshus

Vi anmelder Jacob Ehrbahns nye fotobog om kampen for et ungdomshus, der er udgivet af Politiken.

69 - kampen for et ungdomshus. Illustration: Jacob Ehrbahn
Forstør69 - kampen for et ungdomshus. Illustration: Jacob Ehrbahn

"Tak til jer, der passede på mig derude", lød det fra Politikens Jacob Ehrbahn, da han i marts 2008 stop på podiet i forbindelse med Årets Pressefoto 2007/2008. Den dag modtog han velfortjent 1. prisen for Årets Nyhedsreportage.

I 19 måneder fulgte han kampene omkring ungdomshuset på Jagtvej 69. Det er der nu kommet en flot fotobog ud af, der dokumenterer nogle af de hårdeste sammenstød mellem politi og autonome i nyere tid.

Jacob Ehrbahn kom for sent til Ryesgade. Det var i 1986 og han var lige blevet færdig med 10. klasse og drømte om at blive pressefotograf. Men de billeder, han dengang tog med sin 200 mm tele, nåede ikke Henrik Saxgrens og andre fotografers billeder til sokkeholderne.

Så da det stod klart, at politiet på et tidspunkt et tidspunkt ville rydde Ungdomshuset på Jagtvej 69, så var Jacob Ehrbahn parat. Parat til ikke bare at levere nyhedsbilleder til Politiken, men også til at dokumentere begivenhederne for eftertiden.

Og denne gang gik han tæt på. De fleste af billederne er taget i øjenhøjde med politi og demonstranter - med vidvinklen 'in your face'.

En undtagelse er en serie billeder af bål i gaderne omkring Sankt Hans Torv. I et tv-interview i Go' Morgen Danmark forklarede Jacob Ehrbahn, at det var en af de aftener, hvor han var virkelig bange og hvor han derfor havde søgt tilflugt på et tag for at se det hele lidt ovenfra.

Men kort tid efter er han nede på gadeplan igen og følger de efterfølgende kampe mellem politi og autonome på tætteste hold. Han er med til torsdagsdemonstrationerne, der udvikler sig til en tradition.

Jacob Ehrbahn havde for starten besluttet, at han ikke ville lave aftaler med dem, han fotograferede. Hverken med politiet eller med de autonome. Alle billeder i bogen er taget på reportagefotografens præmisser og de holder hele vejen igennem.

Heldigvis består bogen ikke kun af fotos af brand i gaden. Der er masser af billeder af unge autonome, der viser deres følelser på anden vis end ved at kaste brosten: Der bliver både grædt salte tårer under nedrivningen og kysset under torsdagsdemoerne.

Jacob Ehrbahn forsøger ikke at tage parti for nogen i bogen. Udover de autonomes kamp med Politiet, så fotograferer han også en moddemonstration arrangeret af to konservative lokalpoltikere, der vil forhindre et nyt ungdomshus i at blive oprettet på Dortheavej 61.

Men de konservatives demonstration nytter ikke noget, for den 1. juli 2008 er det ny ungdomshus en realitet og det markerer bogens afslutning.

I tilknytning til bogen kan man på Politikens hjemmeside se en 17 minutter lang multimedieproduktion med lyd og billeder fra kampen om ungdomshuset.

69 - kampen om et ungdomshus
Af Jacob Ehrbahn
Udgivet af Politiken

192 sider, 229.-

Oprettet 2-12-2008 23:53

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Ingen debatindlæg fundet!

Hjemmesider

Jørn Stjerneklar

TV-produktion, reportagefoto og samt stort...

www.maydaypress.com

Jørn Deleuran Frederiksen

Freelance fotograf Midt- og vestjylland.

www.jorndeleuran.dk

Claus Bjørn Larsen

photobyclausbjoern.com

Annette Jønsson

www.click-pressebureau.dk

Steven Achiam

www.stevenachiam.com

Magnus Holm

Fotojournaliststuderende fra 1. februar 2010.

www.magnusholm.com

Rudy Hemmingsen

Arkitektur, mennesker i miljø, natur og landskab,...

www.fotograf-rudyhemmingsen.dk

Morten Jac

Fotografering og kommunikationsløsninger....

mortenjac.dk

Jakob Carlsen

www.jakobcarlsen.dk

Claus Petersen

Reportage til fag-, uge og magasinpresse,...

www.cphotography.com

Sonny Munk Carlsen

www.helnaeshus.dk

Marianne Leth

www.momentfilm.dk

Morten Fauerby

Fotojournalist Magasinforsider - portrætter...

www.mortenfauerby.dk

Jesper Balleby

Balleby Fotografi

www.balleby.com

Bo Amstrup

Fotojournalist med kontor i Randers og Århus....

www.boamstrup.dk
381 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund