Mobilfoto i Århus Stiftstidende
Billeder fra mobiltelefoner begynder nu for alvor at vinde indpas i landets aviser.
Mandag formiddag var Nordea bank i Viby (ved Århus) rammen om et bankrøveri. To maskerede mænd smadrede en rude ind til banken, sprang ind og skræmte bankens ansatte væk. Herefter tømte tyvene døgnboksen for penge.
Men inden da var de uforvarende blevet fotograferet af et vidne, der havde observeret dem på butikstorvet i nærheden af banken. Fra sin bil tog han et billede af bankrøverne med sin mobiltelefon.
Billedet blev tirsdag bragt i Århus Stiftstidendes trykte avis samt i avisens netudgave.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!