Region søger videojournalist
Region Syddanmark har slået en 12-måneders forsøgsstilling som videojournalist op.
Region Syddanmark, der omfatter landsdelene Fyn, Syd-og Sønderjylland, vil nu til i højere grad at bruge video i den interne og eksterne kommunikation.
Derfor har regionen netop slået en 12-måneders forsøgsstilling som videojournalist til kommunikationsstaben i Vejle.
Regionen søger en journalistuddannet person, som har dokumenteret erfaring som videojournalist, og som kan producere egne indslag samt speake og redigere.
Opgaverne vil spænde fra egentlige reportageindslag til mindre instruktionsfilm, og videojournalisten vil komme til at tilbringe megen tid ude af huset for at assistere regionens sygehuse, institutioner og øvrige tilbud med levende billeder, fremgår det af opslaget.
Der er ansøgningsfrist den 29. oktober. Læs hele stillingsopslaget her
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!