Check din adresse
Er du et af de medlemmer, der ikke har modtaget jubilæumsbogen eller Årets Pressefoto-kataloget, så skyldes det måske forkert adresse i DJ's medlemregister.
På gulvet i Dansk Journalistforbunds hus på Gl. Strand i København ligger stadig et større antal jubilæumsbøger og nu også 21 pakker med kataloget fra Årets Pressefoto 2011/2012.
I de fleste tilfælde er 'adressaten ubekendt på adressen', som det hedder i postsprog.
Sandsynligvis skyldes det, at medlemmerne har glemt at oplyse adresseændring til Dansk Journalistforbund eller at adressen i medlemskartoteket simpelthen er forkert.
Dansk Journalistforbund og - dermed Pressefotografforbundet - får nemlig ikke automatisk adresseændringer på medlemmerne, som det offentlige får via samkøring på cpr-registeret.
Har du skiftet adresse, så skal du oplyse den til DJ via en formular på hjemmesiden.
Under din medlemsprofil på Pressefotografforbundet.dk kan du se, hvilken adresse DJ har registreret under forudsætning af, at du ikke har ændret den på Pressefotografforbundet.dk.
Medlemmerne er også velkomne til at kontakte , hvis de har yderligere spørgsmål. Du bør under alle omstændigheder kontakte Birgitte Vogelius, når du har ændret din adresse.
Medlemmer i Storkøbenhavn er desuden velkommen til selv at komme forbi forbundshuset på Gl. Strand 46 og hente en evt. manglende jubilæumsbog.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.



Debat
Ingen debatindlæg fundet!