Åbningen af Årets Pressefoto nærmer sig
Den 2. marts åbner Årets Pressefoto på Den Sorte Diamant i København - om aftenen er der festmiddag på café & bistro Huks Fluks på Gråbrødre Torv - her kan du tilmelde dig middagen.
Selvom meget ser anderledes ud i år på grund af Pressefotografforbundets 100 års jubilæum, så er alt ved det gamle, når det kommer til Årets Pressefoto. Godt nok ligger åbningen tæt på den nyligt afholdte jubilæumsfest, men vinderne i Årets Pressefoto fortjener at blive fejret med manér!
- Du kan her se listen over de nominerede fotografer.
Åbningen finder sted i Dronningesalen i Den Sorte Diamant den 2. marts kl. 13.00. Invitation skal fremvises. Efterfølgende byder PF på lidt let af spise og drikke.
Kl. 18.o0 slår Huks Fluks dørene op til den officielle åbningsmiddag. Prisen for at deltage er 310 kr. eksklusiv drikkevarer.
Menu
- Forretten er Pata Negra skinke, der er modnet i 24 måneder. Den serveres med rucolasalat, manchego flager, balsamico syltede løg og olivenolie. Hertil brød og smør. Den spanske Pata Negra skinke har en ganske uovertruffen delikat smag, simpelthen fordi sortfodsgrisene en stor del af året går frit omkring i skovene, hvor de spiser bog og agern.
- Hovedretten er Helstegt oksefilet, der er rosastegt. Den serveres med kartoffelterrine, ovnbagte skalotteløg, beder og pastinak. Hertil rødvinssauce.
- Desserten er Chokolade kage af 100% ægte belgisk chokolade. Serveres med creme Chantilly.
Under middagen uddeles prisen for 'Mit sjoveste billede' - den uofficielle humor-kategori i Årets Pressefoto. Vinderen belønnes med en flaske whiskey sponseret af Nikon.
- Du kan stadig nå at stemme på et af de nominerede billeder til 'Mit sjoveste billede'.
Efter middagen er der fest på The Jane, der ligger lige rundt om hjørnet.
Du tilmelder dig via Netbutikken, hvor du KUN kan betale med Dankort.
Har du ikke et Dankort skal du kontakte for oplysning om, hvordan du så skal tilmelde dig.
Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 28. februar kl. 14.00.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!