Nyt fra bestyrelsen
Kære Kolleger Det er altid en fornøjelse, at mærke at I følger med i arbejdet i PF. I dette tilfælde omkring Årets Pressefoto og som ofte før er der diskussion - det er faktisk også meningen med ÅP. Det er dejligt nogle kolleger vinder priser og hæder, men det er lige så vigtigst, at der bliver mulighed for at diskutere faget på alle leder og kanter.
Årets Pressefoto bliver jo løbende tilpasset i form og indhold - også reglerne for deltagelse. Vi har ved dette års afvikling haft en ny fremgangsmåde omkring håndhævelsen af disse. Vi havde store overvejelser da vi gjorde det, og har også løbende debatteret det i ugerne der er gået. Vores arbejde bliver altid grundigt evalueret og det gør vi naturligvis også i år - allerede på bestyrelsesmødet på tirsdag d.31.januar, hvorefter vi naturligvis nok skal komme med en udmelding.
Alle regler kan fortolkes og sådan må det nu engang være, men vi skal selvfølgelig sørge for et regelsæt, der er så forståeligt som muligt - derfor bliver det også løbende justeret.
Vi gør os stor umage for at værne om faget og medlemmerne. Hver gang ud fra den bedste hensigt – omend alle ikke nødvendigvis altid er enige.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat