Debat med og uden filter
Det er nu muligt at ignorere debattråde og debatører i Pressefotografforbundets debatforum.
Som et eksperiment har vi oprettet en ny feature i Pressefotografforbundets debatfora: Muligheden for på individuel basis at 'slukke' for en debattråd eller simpelthen ignorere alle indlæg fra en bestemt debattør.
Systemet kaldes et 'killfilter' og kendes bl.a. fra usenet, der er alle debatforas moder. Her er killfilteret blevet sammenlignet med at 'synge og holde sig for ørerne samtidig'. For brugen af et filter fjerner ikke debatten - det betyder blot, at du læser ikke behøver at se indlæggene.
Ønsker du at skjule en bestemt debattør, så klikker du på 'Skjul bruger' under brugerinformationerne. Herefter vil alle debatørens indlæg blive skjult - dvs. at de i selve debattråden fremstår som 'Skjult indlæg'.
Er du alligevel nysgerrig kan du ud for de enkelte indlæg klikke på 'Vis indlæg'. Det fjerner ikke filtreringen af debattøren, men giver dig mulighed for at læse det pågældende indlæg.
Hvis du generelt vil gøre debattørens indlæg synlige igen, så klikker du på 'Vis bruger', når du nu har et af debattørens indlæg fremme på skærmen.
Det er også væsentligt at understrege, at filteret kun skjuler debattørens indlæg, ikke de svar, som andre debattører måtte skrive.
Til gengæld har du mulighed for at skjule hele tråden ved at klikke på 'Skjul tråd' ud for overskriften foroven på siden. Hermed forsvinder alle indlæg i tråden fra diverse oversigter over debatindlæg, undtagen på siden Debat, hvor de skjulte tråde er markeret med teksten 'Skjult tråd'.
Har du fortrudt, at du skjulte tråden, kan du altså gå via den side og gøre tråden synlig igen.
Hvis du abonnerer på debatten via Pressefotografforbundets nyhedsbrev, så vil der dog stadig være links til de indlæg/debattører, som du har skjult. Det vil blve ændret ved en senere opdatering af nyhedsmailssystemet.
Det samme gør sig gældende, hvis du abonnerer på debatten via RSS.
Filter-systemet er som nævnt i indledningen et eksperiment. Oplever du problemer med systemet, så tøv ikke med at sende en email til undertegnede.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat