RSS
Klumme:

Velkommen i monsterklubben

Hvornår er der frit lejde på motivet? Det spørgsmål stiller fotograf Johnny Frederiksen i denne klumme.

For år tilbage blev der vedtaget en lov om, at det ikke længere var tilladt at fotografere mistænkte og tiltalte på vej til og fra retten.

Det hele startede med, at politimesteren i Næstved ville spare lidt penge på benzinbudgettet og derfor valgte at trække en drabssigtet mand iført håndjern fra politistationen gennem gågaden til byretten. Her stod flere vågne kollegaer klar foran retsbygningen til at forevige manden.

Billederne gik landet rundt og flere politikere på Christiansborg blev så forargede, at de valgte at indføre loven for at beskytte gerningsmænd på vej til og fra retten uden egentlig at se episoden fra Næstved igennem de rette briller.

For det var jo ikke fotograferne, der havde kvajet sig den pågældende dag. Det var de to politifolk, der havde valgt at trække den senere morddømte til offentligt skue igennem hovedgaden.

Barnemorder skudt midtvejs

Det korte af det lange er, at loven blev vedtaget, og fra den dag var det nu ulovligt at fotografere mistænkte og tiltalte på vej til og fra retten.

Nu er spørgsmålet så, hvornår man er på vej til og fra retten.

Da en familiefader for kort tid siden myrdede sin tre børn i et rækkehus i Nordsjælland, blev han kørt fra gerningsstedet til Gentofte sygehus, hvor han blev behandlet, da han havde forsøgt at begå selvmord ved at indtage en ukendt mængde piller.

En af vores kollegaer lagde hurtigt to og to sammen og kunne derfor tage billeder at den ophidsede mand, da han i håndjern blev kørt til politistationen i Gentofte. En meget dramatisk billedserie ledsaget af en billedtekst, der lød i retningen af "amok efter anholdelse".

Med min erfaring fra den slags opgaver - som jeg ikke har haft så få af -, så kan et kamera i hovedet i en sådan situation sagtens være med til at udløse en anden reaktion, end hvis der ikke havde været noget kamera.

Fred være med det, fotografen havde blot passet sit arbejde, og avisen var glad for at have denne unikke billedserie til de næste dages beskrivelse af familiefaderen. Han blev på rekordtid til et forhadt monster efter at have dræbt sine tre børn med skud fra en salonriffel.

I dette tilfælde var det en gråzone, om manden var på vej til retten, for fysisk blev han kørt fra hospitalet og til en politistation. Det var først senere på dagen at turen gik fra politistationen og til retten.

Politiet har altid, både før og efter vedtagelsen af den nye lov, haft pligt til at beskytte personer i deres varetægt imod at blive udstillet unødigt, en pligt, som de med stor fornøjelse prøver at håndhæve på gerningsstederne, når det ikke passer dem at se en repræsentant fra vores forbund udføre sit arbejde.

Hvem vil beskytte et monster?

Den formodet barnemorder, Amagermanden og Peter Lundin, har som udgangspunkt ikke så mange tilhængere, hverken i befolkningen eller hos politi og anklagemyndighed, til at andre end deres forsvarsadvokater vil gå på barrikaderne for dem.

Derfor har der som sådan heller ikke været brug for denne nye retspraksis endnu. Da rumæneren Marian Clita forleden blev idømt 14 års fængsel for drabet på en norsk stewardesse på Hotel Scandinavia i København, blev han mødt af mange snurrende kameraer, blitzlys og mikrofoner.

Endnu et forhadt monster, som ingen ønsker at beskytte, eller kæmpe for.

Spørgsmålet er så, når nu den lov alligevel ikke virker, hvorfor så ikke bare afskaffe den igen? En dag kommer en af vores kollegaer voldsomt i fedtefadet, fordi denne gummiparagraf skal prøves af og fordi at den tiltalte i den pågældende sag ikke er medlem af monsterklubben.

Oprettet 1-3-2011 18:33 · Sidst ændret 1-3-2011 18:35

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Velkommen i monsterklubben
Lars Axel Andersen: Loven gælder i øvrigt kun, hvis man er tiltalte efter overtrædelse af straffeloven.
4. november 2011 09:30
Velkommen i monsterklubben
Poul-Erik Rath Holm: Clita var på det tidspunkt hverken mistænkt eller tiltalt- men dømt, så loven gælder ikke der.
2. marts 2011 09:54

Hjemmesider

Birger Vogelius

Reportage, portræt, feature, sport, bryllup...

www.pressefotograf.dk

Malene Korsgaard Lauritsen

www.malenelauritsen.com

Philip Davali

philipdavali.dk

Ole Bo Jensen

Presse, events, reportage, portræt, feature.

www.photos4u.dk

Tomas Bertelsen

tomasbertelsen.dk

Emil Ryge Christoffersen

www.emilryge.dk

Morten Mejnecke

FOTOGRAF

www.mejnecke.dk

Carsten Snejbjerg

I became interested in photography during...

www.carstensnejbjerg.com

Karsten Weirup (Pf/Dj)

Reportage, arkitektur, interview, illustrationer,...

www.weirup.eu

Hans Christian Jacobsen

Fotojournalist.

www.hcjacobsen.com

Claus Søndberg

www.claussondberg.dk

Tor Birk Trads

www.tortrads.com

Gitte Sofie Hansen

Fotojournalist, reportage, dokumentar, portræt...

www.gittesofie.dk

Jens Astrup

Journalistisk fotografi

www.jensastrup.dk

Jan Dagø

Reportager fra Afghanistan, Albanien, Indonesien...

www.dago.dk
377 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund