Politiet vil respektere pressen
Københavns Politi og Dansk Journalistforbund har holdt møde om forholdet mellem politi og presse.
Baggrunden for mødet var lydfilen fra Københavns Politi, der blev offentliggjort kort før jul. I lydfilen beordrer en indsatslederne betjentene til at give pressen samme tur som demonstranterne.
"Jeg er glad for, at politidirektøren garanterer, at de ord, der fremgår af lydfilen, ikke er udtryk for politiets holdning til pressen, og at man heller ikke skal udtale sig sådan om pressen," siger Mogens Blicher Bjerregård til journalistfobundet.dk.
Han mener, at møderne og dialogen med Københavns Politi fører til resultater, og det er hans oplevelse efter mødet, at politidirektør, Johan Reimann, er af samme opfattelse.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat