Årets Pressefoto:

'Jeg har ikke noget at gøre dér'

Antallet af indsendte fotos og deltagende medlemmer faldt med 10% i forhold til de seneste tre år. Vi gik på jagt efter en forklaring.

"Hvorfor deltog du ikke i Årets Pressefoto i år?" Sådan lød spørgsmålet, der blev stillet i en mail til udvalgte medlemmer, der havde deltaget i Årets Pressefoto en eller flere gange de seneste fem år, men som ikke deltager i år.

Ikke overraskende, så er den typiske forklaring noget i retning af "Jeg syntes ikke, at jeg havde noget at sende ind".

Men graver man et spadestik dybere, så fremkommer medlemmerne i de mange svarmails med skarp kritik af, hvordan konkurrencen gennemføres og billederne vælges ud. De mange udsagn tager vi fat på i denne og de andre artikler i vores lille tema om Årets Pressefoto.

Tradition

En stor del af medlemmerne deltager faktisk i Årets Pressefoto vel vidende, at de næppe har en chance for at vinde eller få et foto med i kataloget. De føler, at det er en tradition, en lejlighed til at kigge tilbage på årets produktion og en mulighed for at tage del i det faglige fællesskab.

At det så ikke lige blev til noget i år er der mange gode forklaringer på: Sygdom, graviditet, pensionering etc. er alle plausible begrundelser, der dog ikke bringer os nærmere på, hvad der præcis gjorde udslaget i år.

'Har ingen betydning for mig'

Mange medlemmer giver dog også udtryk for, at de finder det omsonst at deltage, når de alligevel ikke har chancen for at vinde. Nogle medlemmer erkender, at de simpelthen ikke laver billeder, der 'kan stå distancen', mens andre vender skytset mod dommerne og konkurrencens tilrettelæggelse.

Finanskrisen kradser

Heller ikke disse argumenter er der så meget nyt i. Men skal man pege på en ændring i forhold til tidligere år, så det den omsiggribende finanskrise, der bevidst eller ubevidst få medlemmerne til at spare deltagergebyret.

Hvis det er et mål i sig selv at få så mange medlemmer som muligt til at deltage, så kunne man sikkert nå et langt skridt, hvis man enten helt fjernede deltagergebyret eller - på bedste pushervis - gjorde det første billede/videoindslag gratis.

Fotojournalistik i krise

Udover at finanskrisen har betydet en nedgang i antallet af opgaver hos freelancerne, så har den også ændret typen af opgaver. Der er simpelthen ikke råd til reportager, i stedet laver man portrætter på stribe. Gode, gedigne portrætter, der bare ikke er ÅP-egnede.

'Passer ikke til min virkelighed'

'Fotojournalistikkens død' er blevet proklameret flere gange. Og det synes evident, at hvis medlemmerne bruger mindre og mindre tid på fotojournalistik, så bliver der også færre billeder at sende ind til en fotojournalistisk konkurrence som Årets Pressefoto.

Spørgsmålet er så, om konkurrencen skal ændre karakter, så den i højere grad afspejler medlemmernes virkelighed, f.eks. ved at der oprettes særlige kategorier for bestemte billedtyper.

Partiske dommere

Men det kan heller ikke skjules, at mange medlemmer er stærkt kritiske over for den måde, konkurrencen afvikles på. Og har været det i flere år.

'Jeg forstår ikke vinderbillederne'

Selvom der på den ene side udtrykkes stor respekt for de fotografer, der vinder år efter år - især Jan Grarup fremhæves i flere mails som et lysende talent - så er der på den anden side en stor mistillid til dommernes upartiskhed.

'Det er bare klappen på skulderen og københavneri'

Medlemmerne tror simpelthen ikke på, at dommere fra de store bladhuse er i stand til at se bort fra deres egne kolleger, når vinderbillederne skal kåres.

"Branchen er så lille, at det ikke kræver udvidet hukommelse at huske hvilken kollega, som har været i udlandet i årets løb", skriver en fastansat fotograf.

Så skal man for alvor ændre holdningen til konkurrencen, så skal man se dommersammensætningen og måske overveje, om tre dommere i still-kategorierne er nok til at sikre konkurrencens troværdighed?

Elite eller bredde

Man kan have mange holdninger til, hvad en konkurrence som Årets Pressefoto skal være. Skal PF med udstillingen slå et slag for det gode pressefoto ved at vise det ypperste indenfor dansk fotojournalistik eller ved at udstille bredden i medlemsskaren?

"Jeg har et stort ønske om til PF's 100 års jubilæum i 2010, at alle medlemmer fik lov til at bringe deres bedste billede gennem tiderne i en stor jubilæumsbog, så man kunne se alsidigheden i vores forbund og ikke kun specielt udvalgte fotografer - som jeg har stor respekt for -, men kun udgør 5 % af medlemmerne", skriver en fotograf i en af de mange mails, der danner baggrund for de følgende artikler om emnet:

Artiklerne er skrevet på grundlag af mail-interviews gennemført fra mandag den 11. januar til onsdag den 13. januar. De fleste svar er indhentet før nomineringerne til dette års udgave af Årets Pressefoto blev kendt. Læs iøvrigt Anonymitet, tak! om metoden.

Oprettet 14-1-2010 13:44 · Sidst ændret 2-1-2011 11:03