100 år
Del med andreRSS
Årets Pressefoto:

'Passer ikke til min virkelighed'

En gennemgående tema i begrundelserne for manglende deltagelse er, at man slet ikke laver 'den slags billeder', som ender på udstillingen.

I den ene ende finder vi fotografer på de store og mindre provinsaviser, der bruger meget af deres arbejdsdag på fotografere lokale begivenheder og personer.

En fastansat fotograf på et lokalt dagblad skyder skylden på arbejdsforholdene i provinsen: "Mange flere (og dermed også ofte ringere) billeder, meningsløse gallerier, 'web first', mojo (video af alt mellem himmel og jord) osv. - så er det bare ikke guf, der kommer i systemet", konstaterer han.

Han suppleres af en kollega på et andet lokalt dagblad: "To fyringsrunder på bladet, samt en stigende mængde journalistfotograferinger, har gjort livet surt og utrygt, og en konsekvens heraf har det været at lave kvantitet frem for kvalitet. Det hænger også sammen med en større brug fra vores netavis", skriver han i mailen.

Den stille jyske død

En artikel i Fagbladet Journalisten satte efter sidste års Årets Pressefoto fokus på nomineringerne og konstaterede bl.a., at fotografer fra provinsen glimrede ved deres fravær på listerne fra de forgangne år. Og netop den artikel er skam også blevet læst af provinsfotograferne:

"Som jeg har læst i Journalisten, er chancen for at blive nomineret er lig nul. Når man ikke er ansat i en koncern med beliggenhed i hovedstaden - er der INGEN chance for at blive nomineret", skriver en fotograf fra et lokalt dagblad, der bruger sit arbejdsliv på at 'illustrere journalisters rugbrødshistorier'.

Magasinfotografer

I den anden ende findes freelancefotografer, der i deres kundeportefølje har især magasiner, som primært efterspørger erhvervsportrætter.

En freelancefotograf udtrykker det således: "Mine opgaver har ændret sig fra en vis procentdel redaktionelt reportage og nyhedsstof til stort set kun portrætter i den redaktionelle genre og reportage eller rettere simuleret reportage i den kommercielle genre, så der var ikke umiddelbart kandidater der skreg på indsendelse."

En anden freelancer gør også mest i portrætter og erhvervsbilleder. "Desuden laver jeg mine egen mere episke billeder, som på ingen måde passer ind i ÅP-regi på trods af, at de ikke er manipulerede".

Egentlig synes han, at Årets Pressefoto skal være, som det er nu: pressefotos af nyhedsfotografer. "Men hvis der var flere åbne kategorier, så ville jeg overveje at være med", tilføjer han.

En anden freelancefotograf savner en illustrationskategori: "Jeg synes, jeg selv og andre fotografer laver noget rigtig godt fotografi i denne genre. Måske er for mange af kategorierne rettet imod typiske dagspresseopgaver".

Kreativiteten kvæles

At finanskrisen har holdt sit indtog i freelancebranchen vidner flere indlæg om. Man bruger simpelthen al energien på at få forretningen til at køre og det dræber kreativiteten, mener en freelancer.

Rigtig mange af tilbagemeldingerne går ikke overraskende på, at fotograferne ikke har fundet deres billeder gode nok. Mens nogle alligevel vælger at deltage 'for det skal man da', så synes andre, at der skal 'være nogle klodser' i det, man sender ind.

"Jeg er lidt ked af, jeg ikke har lavet de billeder, som jeg gerne vil deltage med og det giver helt klart stof til eftertanke og lyst til at 2010 skal være anderledes", skriver en freelancer, som forhåbentlig er med til næste år.

En fotograf peger på, at hans billeder i år ikke er ekstraordinære nok: "Jeg kan mærke på min måde at arbejde på - egentlig uden direkte årsag - at jeg ikke har taget mig tid til at tage chancer, men har valgt det sikre - både i valg af opgaver, men også ude på stedet - og denne måde at arbejde på, kommer der sjældent ekstraordinære billeder ud af. Det bør jeg ændre i det nye år", konkluderer freelanceren selvkritisk.

"Det skal være ekstraordinært godt, hvis jeg vil være bekendt at indsende billede, for i sidste ende håber man jo som deltager på at vinde en eller anden pris og det kan skade mere end gavne, hvis man vinder med et billede som er for 'svagt'", mener han.

Oprettet 14-1-2010 13:40 · Sidst ændret 14-1-2010 14:20

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Ingen debatindlæg fundet!

Hjemmesider

Lars Andreasen

www.lars-e.dk

Karin Riggelsen

Reportage, portrætter, børn, m.m

www.karinriggelsen.dk

Thomas Freitag

Fotojournalist, metroXpress, København.

greatphotojournalism.com

Hans Ravn

www.hansravn.dk

Ulrik Bang

BANG.GL - Primarily offering tv/video production...

www.bang.gl

Jens Astrup

Journalistisk fotografi

www.jensastrup.dk

Nicolai Brix

www.NicolaiBrix.com

Flemming Jeppesen

Fokus kan levere alle former for pressefotos,...

www.fokus-foto.dk

Martin Sylvest

www.ifocusimaging.dk

Nicolai Lorenzen

www.nicolailorenzen.com

Søren M. Osgood

Fotojournalistik, portræt, feature, reportage,...

www.osgood.nu

Henrik Kastenskov

Reportage fotografi

www.kastenskov.com

Klaus Møller

Kongelig Hoffotograf

www.royal-photo.dk

Morten Jac

Fotografering og kommunikationsløsninger....

www.btween.dk
372 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund