Forbund

Årets Pressefoto:

'Jeg forstår ikke vinderbillederne'

At der er forskellige opfattelser af, hvad godt (presse)fotografi er, er ingen hemmelighed. Men medlemmerne spejler deres billeder i sidste års katalog og afgør på den baggrund ikke at ville deltage i Årets Pressefoto.

"Jeg forstår simpelthen ikke de seneste års udvalgte billeder", skriver en fastansat fotograf fra et lokal dagblad.

"Jeg var meget tæt på målstregen og havde valgt billeder ud, da jeg i sidste øjeblik blev enig med mig selv om, at jeg ikke ville betale 500 kr. af egen lomme for at deltage i en konkurrence, hvor jeg de sidste mange år har siddet og undret mig over mange af dommerpanelets valg. Det skal ikke forstås som et tøsefornærmet opstød, men blot en konstatering af, at jeg i mange år har været meget uenig", skriver en fotograf fra et lokalt dagblad.

Han mener også, at udvælgelsen favoriserer fotografer på landsdækkende medier. Selvom han laver et knaldgodt billede af en lokal politiker, så vil det ikke have en chance, hvis dommerne ikke læser billedteksten. "Og det gør de jo ikke, før der er sorteret en masse billeder fra".

"Pressefotografiet har bevæget sig i en retning, jeg ofte har svært ved at genkende, som det jeg selv forstår ved et godt pressefoto", skriver en freelancefotograf, der selv har stået på podiet flere gange.

"I de senere år har jeg sendt billeder ind, som jeg havde tiltro til, men jeg har vist ikke haft et eneste billede med på udstillingen i dette årtusind. Til gengæld var der adskillige af udstillingsbillederne, jeg overhovedet ikke fattede meningen med, og som jeg selv ville have 'deleted' allerede i kameraet", skriver han.

Andre fotografer klager over, at der ved konkurrencen præmieres billeder 'som enhver cykelsmed' kunne have taget.

Kun for serier

For nogle år siden ændrede man reglerne, så man i serierne kunne indsende op til otte foto, mod tidligere fem. Men det haft negative konsekvenser, mener en fotograf:

"ÅP er, som jeg ser det, blevet en 'serieforestilling' siden antal billeder i serierne blev hævet. Ikke at jeg ikke kan lide serier, elsker serier, men det er bare de gennemarbejdede serier, der vinder, sådan er det selvfølgelig. Selv portrætkategorien bliver nu ofte vundet af serier.", konstaterer en fotograf, der er ansat på et lokalt dagblad.

Han havde selv et par et par enkeltbilleder - et portræt eller to -, som godt kunne være blevet sendt ind.

Kategorierne er ikke klare

"Der har været en tendens til i de sidste par år i ÅP - i den kategori, jeg primært indsender billeder til - at kategorien bliver endda meget bredt fortolket af dommerne, så billeder, der egentlig burde være emne til vinder-billeder i andre kategorier, bliver valgt hertil i stedet", skriver en freelancefotograf.

Han bakkes op af en anden freelancefotograf: "Faktisk synes jeg, der er billeder og serier med hædrende omtale, som burde være vinderne. Det viser i mine øjne en usikkerhed blandt dommerne, som må mangle en eller anden definition for, hvad der er fotojournalistik".

Han ville begynde at deltage igen, hvis der var en udførlig definition for de forskellige kategorier.

Så skal jeg ikke udvælge og indsende i blinde. Så er det en ligeværdig konkurrence for alle, hvor målestokken for et godt ÅP-foto ikke svinger fra højre til venstre fra år til år. Og så gør det ikke noget at man ikke vinder, når man kan se at vinderbilledet er langt bedre end ens eget. Så er der noget at arbejde videre med til næste ÅP. Det er der ikke nu", supplerer han.

"ÅPs styrke og svaghed er den store forskel på dommernes billedsyn fra år til år. Et år er det dommere, der vægter det klassiske pressefoto og næste år har de en mere alternativ tilgang. Det giver nogle gode diskussioner, men kan for mit eget vedkommende også give anledning til en del ærgrelse og irritation", skriver en anden fotograf, der synes det kunne være et sjovt eksperiment med en parallel bedømmelse og to udstillinger et år.

Udlandsbillederne fylder for meget

Et gennemgående tema i kritikken er, at man "skal jo rejse til udlandet for at vinde Årets Pressefoto". Det er der rigtig mange fotografer - freelancere såvel som fastansatte - som ikke har råd til eller som ikke får tilbudt den slags opgaver.

"Jeg har ikke råd til at holde nogle uger fri i butikken og rejse ud i verden for at fotografere en vinderserie. Det er kun fotografer på de store aviser, der kan få betalt deres rejse til verdens brændpunkter og få dækket udgifter til fixer, chauffør og vagt, som kan være nødvendig visse steder", konkluderer en nyuddannet freelancefotograf.

En freelancefotograf stiller også spørgsmålstegn ved, om der overhovedet skal være så mange billeder fra udlandet i en dansk fotokonkurrence.

"Det kunne være sjovt at have en holdning til, hvor mange billeder procentvis, man mener, skal være lavet i Danmark. Det er vel trods alt primært herom billederne og danske fotografer skal give deres besyv med. Der er da rigeligt af udenlandske kolleger som dokumenterer verdens gang. Hvad er særligt for Danmark og dette lands befolkning. Det kunne jo tænkes, at flere historier fra vores lokale afdeling af kloden kunne bringe mere nærvær og værdi ind i hverdagen og bidrage til, at læserne gad købe nogle aviser", skriver han.

For meget død og elendighed

"Jeg er træt af foto fra katastrofeområder, hvor fotografen render rundt med kameraet over hovedet og skyder løs. En lang årrække var det jo sådan, og 'hjemmefotografen' fik sjældent et ben til jorden", skriver en pressefotograf, der nu er gået på pension og er begyndt at tegne og male.

"Grarup er suveræn, og der er også mange fantastiske billeder med på udstillingen, men der er så sandelig også mange syrede og alt for mange ubehagelige billeder med. Jeg savner noget mere a la Elliot Erwitt. Noget mere humor kan vi vel alle trænge til", skriver en freelancefotograf, der mener, at han har deltaget alle gange på nær en eller to i ÅP's lange historie.

"Personligst ser jeg ikke nogen grund til at sende billeder ind, da fotos taget i udlandet med krig og ødelæggelse foretrækkes af dommerne. Det gode situationsbillede har alligevel ikke en ærlig chance", skriver en fotograf på en lokal ugeavis.

"Jeg syntes, at ÅP-vinderbilleder generelt er alt for ens; der er en østtysk stemning over hele konkurrencen, det skal helst være 'lidt noget værre noget og gerne lidt død og elendighed'. Sådan ser verdenen sikkert ud, hvis man er de 'rigtige' steder og bliver sendt derhen, men jeg og mange af mine kollegaer har altså ikke dette privilegium at kunne gøre dette. Derfor er der faktisk ikke meget mening i at stille op, hvis man blot har almindelige gode/sjove billeder at bidrage med", skriver en fotograf.

"Jeg synes, det er præget af, at man skal til verdens ende og brændpunkter for at få billeder med. Jeg savner en nærhed til fotografiet, hvor billedet er vigtigere end hvor kendt personen er", tilføjer en anden fotograf.

"Jeg synes, at visse af reportagedrengenes prisrytteri er lidt usmageligt. Det ER godt nok nogle store ego'er, der skal pudses af i skæret fra det humanitære fotografis hellige gral", skriver en freelancefotograf.