'Det er bare klappen på skulderen og københavneri'
"Indspisthed" og "københavneri" er nogle af de ord, medlemmerne hæfter på dommerne, når de for alvor tager bladet fra munden og giver kritikken frit løb.
Ikke uventet er navnesammenfaldet blandt de nominerede gennem de sidste mange år en torn i øjet på mange medlemmer.
Selvom der generelt udtrykkes stor respekt over vindernes evner, så er der mange, der vender det ind i mod sig selv, når de skal formulere begrundelsen for manglende deltagelse.
"Jeg må være for ringe", konstaterer en fotojournalist, der under uddannelsen sendte mange projekter ind uden at få noget med i kataloget. "Det følte jeg var lidt spildt, så i år sparede jeg de 500 kr."
"Jeg har stor respekt for de vindende kolleger fra forrige år, og jeg synes bare, at de bliver bedre og bedre, men der er ikke så meget lokalt med", skriver en freelancer, der helt har opgivet bare at få et billede med i kataloget.
I mine øjne er det et stort klappen på skulderen og københavneri. Det gider jeg ikke deltage i!", skriver en fastansat fotograf fra Jylland.
Mangel på troværdighed
"Vinder- og katalogfotos bliver udvalgt på 'anonyme' vilkår af tre dommere, som alligevel har en klar forkærlighed for deres fotokollegaers og fotopraktikanters bidrag", mener en freelancefotograf.
"Det er ikke fordi, at dem der vinder ikke fortjener det. Det gør de absolut, de er altid i den højeste ende, af de supergode fotos, men hele konkurrenceelementet er bare lidt overflødigt. Jeg kan allerede nu spå, at med to dommere fra henholdsvis POLFOTO og Berlingske tidende, vil der være en stor overvægt af katalogfotos og vinderfotos fra Politiken og Berlingske Media. Man vil nok ikke se JP-fotografer komme så højt på skamlerne, nu hvor der ikke er en JP-dommer med", skriver han, vel at mærke før nomineringerne blev kendt.
"Årets Pressefoto har et problem med troværdigheden", mener en forholdsvis nyuddannet fotograf. Han mener, at det er de 'samme' dommere, der vælger de 'samme' fotografer igen og igen, og det kan de unge fotografer godt gennemskue.
Han synes også, at der er alt for få dommere. Der burde være fem dommere, som der er i andre konkurrencer og de burde slet ikke komme fra mediebranchen alle sammen.
"Vi trænger til nogle dommere udefra, der har et helt andet syn på billeder. Det kunne f.eks. være folk fra kunstens verden, som ikke kender nogle af de indsendte billeder på forhånd", siger han.
Han så også gerne folk fra andre kulturkredse, f.eks. en chefredaktør fra en avis i Libanon eller fra Sudan, som dommere i Årets Pressefoto.
"Sammensætningen af dommerpanelet kører på repeat. Der er kun bureau og avisfotografer og der er ikke noget at komme efter, hvis man er magasinfotograf. Bestyrelsen er alt for dårlig til at imødese deres medlemmer. I en tid hvor aviserne er i krise er markedet rykket i retning af magasiner og fagblade", skriver en freelancefotograf, der anklager PF for at være 'trættende' og 'old-school hele vejen'.
Dommerpanelet burde efter hans mening bestå af en 'udlænding', en avis-repræsentant og en magasin-repræsentant, f.eks. en AD'er eller lignende. På den måde vil der komme et nyt perspektiv på billedudvælgelsen, mener han.
Photoshop-reglerne
Man kunne forvente, at den megen debat om Photoshop, især i kølvandet på sidste års konkurrence, havde afholdt nogen fra at deltage i år, men kun en enkelt henviser direkte til denne debat:
"Hovedet på sømmet kom så sidste år, hvor en fotograf efter min mening helt uberettiget blev kørt gennem møllen. Jeg vil ikke være dommer om 'for meget eller forkert photoshop', men vil gerne se nogle af vindernes raw-filer. Flere af de vindende billeder fra sidste år mener jeg ikke kan laves uden den 'store photoshop'-tur", mener en fotograf.
Overvejer at melde sig ud
Hovedparten af dommerkritikken gælder still-dommerne, men heller ikke de skiftende tv-dommere går ram forbi:
"Jeg blev voldsomt pikeret over de arrogante holdninger, som dommerne til tv-konkurrencen lagde for dagen i forbindelse med afvisningen af kategorien 'nyheder' sidste år. Jeg blev faktisk så vred, at jeg i en rum tid overvejede at melde mig ud af PF", skriver en tv-fotograf.
Hvis der oprettes en kategori, så skal der også uddeles en pris. Alt andet er at 'snyde' deltagerne til at tro, at de bliver behandlet ligeværdigt og alvorligt, mener han.
"Vi er flere hundreder af Tv-fotografer, som hver eneste dag laver masser af indslag, som er af fremragende kvalitet, men som ikke finder vej gennem PF's snævre nåleøje, fordi man ikke gider deltage i en konkurrence, der ikke er seriøs. Og det er konsensus. Både på de regionale tv-stationer og på de nationale. Og det burde PF gøre noget med. Først og fremmest kan PF begynde med at bevise, at man tager tv-fotograferne alvorligt", fortsætter han.
Indtil videre har tv-fotografen ikke tænkt sig at deltage i konkurrencen.
"Den dag, hvor dommerne igen viser, at de har forståelse for, hvor vigtig denne konkurrence potentielt er, vil jeg overveje min deltagelse. I øvrigt overvejer jeg stadigvæk mit medlemskab af PF", skriver han.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.



Debat