DJ klar med mediejuridsk hjælp
+45 33428010 er nummeret til DJ´s juridske hotline.
Mange tusinde mediefolk arbejder som bekendt under klimatopmødet, det alternative topmøde og de mange andre arrangementer, der løber af staben under COP15.
DJ har udarbejdet informationsmateriale, der blandt andet beskriver, hvordan det forholder sig med brugen af pressekort i Danmark, adgang gennem politiafspærringer og hvordan pressen skal reagere i forhold til politiet.
DJ´s formand Mogens Blicher Bjerregård siger: "Det er en stor udfordring for de danske arrangører, at der kommer så mange pressefolk til byen. I DJ ser vi det som vores pligt at være med til at informere journalister, fotografer og andre om, hvad de kan forvente i Danmark, og hvordan man skal forholde sig for eksempel ved uroligheder".
DJ har oprettet en international hotline, hvor forbundets mediejurister står klar med rådgivning til den internationale presse, hvis disse kommer i problemer med de danske myndigheder.
For DJ har det været vigtigt, at det udgivne materiale blev uddelt til alle akkrediterede mediefolk gennem pressesekretariatet i Bella Centret og derfor indledte DJ i foråret en dialog med Udenrigsministeriets pressesekretariat for COP 15, men det har ikke givet adgang til, at materialet fra DJ kan distribueres via de oplagte kanaler.
"Jeg tror man fra arrangørernes side var lidt berøringsangste over for noget, der kunne lede tankerne hen på, at der kan opstå demonstrationer og ballade under topmødet. Der er vi mere realistiske og tager tyrene ved hornene og informere om muligheder og begrænsninger", siger Mogens Blicher Bjerregård
I stedet for en direkte distrubution til de besøgende journalister har DJ etableret et samarbejde med Det Internationale Pressecenter, IPC, ligesom man har aktiveret det internationale netværk i regi af International Federation of Journalists.
DJ´s hotline for danske og internationale mediefolk har telefonnummer +45 33428010.
Du kan på linket øverst til højre læse mere på DJ´s hjemmeside, hvor der også ligger information på engelsk
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.



Debat
Ingen debatindlæg fundet!