Del med andreRSS

Filter - nyt tidsskrift om fotografi

"Vi vil arbejde for, at du fascineres, forføres og måske endda forarges af fotografiet", skriver redaktionen i lederen i første nummer af 'Filter'.

Filter er navnet på et nyt dansk tidsskrift om fotografi. Foto: Loretta Lux
Filter er navnet på et nyt dansk tidsskrift om fotografi. Foto: Loretta Lux

Danmark er blevet beriget med et nyt tidsskrift om fotografi. Men hvor ordet 'tidsskrift' måske leder tankerne hen på et magasin i glittet papir, så er der mere tale om en hel lille bog - 120 sider for at være helt nøjagtig.

'Filter' har en udpræget teoretisk og videnskabelig tilgang til fotografiet, hvilket afspejles af redaktionens sammensætning. De fem medlemmer er alle Cand. mag'er, tre af dem i Moderne Kultur og Kulturformidling, én i Europæisk Etnologi og én i Visuel Kultur.

Fire medlemmer af redaktionen er kvinder og det er bemærkelsesværdigt i den sammenhæng, at en stor del af første nummer er helliget kvindelige fotografer.

F.eks. stifter vi bekendtskab med fotografen Loretta Lux, der fotograferer (pige)børn. Billederne er manipulerede, idet bl.a. barnets ansigt og øjne er forstørret i computeren.

Senere i bladet møder vi kunstneren Signe Vad, fotograferne Diana Scherer, Laura Stamer, Mari Slaattelid, Mette Juul og Kristina Bengtsson. Portrætfotografen Mette Lyck interviewes om forskønnelsen af protrætbilleder og det første nummer indeholder også et portrætinterview af fotojournalisten Miriam Dalsgaard.

Men 'kvindelige fotografer' er ikke temaet for det første nummer af Filter. Det er derimod 'fotogen' - et emne, der belyses fra forskellige vinkler, bl.a. ved at fortælle om de krav, der stilles til nutidens fotomodeller. Her får vi at vide, at de hotte dnaske modeller hedder Eddie Klint og Freja Beha.

Redaktionen har også taget dyk i historien og fundet en stribe portrætfoto frem fra Statens Øjenklinik i Hellerup. Billederne er taget i 1920'erne og forestiller alle blinde danskere. De stammer fra et mislykket forsøg på at bruge fotografiet til at lære blinde at se seende ud.

Filter har også genopdaget en ellers uddød (!) genre, nemlig dødslejefotografiet, illustreret med forskellige optagelser fra 1890 til 1932.

Desuden er der billeder af den japanske fotograf Shoichi Aoki og den svenske fotograf Magnus Cederlund. Førstnævnte fotograferer subkulturer i Japan, mens sidstnævnte koncentrerer sig om psykisk syge i Sverige og Danmark.

I en artikel om krigsfotografiet under Irak-krigen inddrages bl.a. soldaternes egne billeder: De er autentiske, men udgør måske en sikkerhedsmæssig risiko.

Filter tegner til med sit første nummer at blive en interessant indføring i fotografiets mangfoldighed, især uden for pressefotografiets og fotojournalistikkens verden.

Filter skal udkomme to gange om året i et oplag på 2000 eksemplarer og hvert nummer kan købes for 90 kr. Filter nr. 2 udkommer til maj 2008.

Oprettet 3-12-2007 20:53

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Filter - nyt tidsskrift om fotografi
Karsten Jensen: Argh - øjnene er det man som bekendt først bliver blind på :-) http://www.udenfilter.net
4. december 2007 11:11
Filter - nyt tidsskrift om fotografi
Karsten Jensen: Hvor findes "Filter" - og har de evt. en hjemmeside? Lyder da meget interessant med tidsskriftet. Karsten Jensen
4. december 2007 11:08

Online nu?

Der er 3 gæster og 1 medlem online i øjeblikket.

Hjemmesider

Jens-Aage Jungersen

Én gang fotograf - altid fotograf, skulle...

www.jungersen.dk

Jonathan

Fotojournalist studerende på Danmark Medie...

www.jonathangrevsen.dk

Henrik Frydkjær

Reportage, portræt, nyhed, illustration m.v

www.henrikfrydkjaer.dk

Asger Carlsen

Www.asgercarlsen.com

www.asgercarlsen.com

Tomas Bertelsen

tomasbertelsen.dk

Niels Henrik Dam

www.firstshot.dk

Henrik Kastenskov

Reportage fotografi

www.kastenskov.com

Kurt Johansen

Pressefotograf / fotograf, Sjælland - Vestsjælland....

www.seefoto.dk

Claus Bech

Freelance fotojournalist i København

www.clausbech.dk

Henrik Bjerg

Reportage, portræt, feature

www.henrikbjerg.dk

Søren Steffen

Royale nyheder

www.polopress.dk

Melissa Ørnstrup

www.melissornstrup.com

Anders Birger Schjørring

Fotojournalist

andersbirger.com

Flemming Leitorp

www.leitorp.com

Søren Rud

www.lifeexhibitions.com
343 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund