RSS

Næsten som at være der selv...

Dansk fotograf har specialiseret sig i panoramabilleder fra store begivenheder og har opbygget et velbesøgt website med panoramabilleder fra hele verden.

Pressen på plads i Det Kongelige teater Foto: Hans Nyberg
ForstørPressen på plads i Det Kongelige teater Foto: Hans Nyberg

Et klik på en knap og pludselig befinder du dig midt på Peterspladsen omgivet af sørgende katolikker. Paven er død og forsamlingen er brudt ud i sang. Du drejer dig rundt, kigger op mod den imponerende kirke, vender blikket nedad og ser et billede af paven liggende på det polske flag bredt ud pladsens brosten. Du skal lige til at række ud efter det, da du kommer i tanke om, at det 'bare' er et panoramabillede i fuld skærm, du kigger på.

Panoramabilleder er andet end det, du kender fra ejendomsmæglerens salgsmateriale. Det kan faktisk også være spændende billeder fra egne af verden, hvor du gerne ville befinde dig her og nu. F.eks. på toppen af Mount Everest, 8848 m over havets overflade.

De mange panoramabilleder findes på websitet panoramas.dk - et website, der er oprettet af fotografen Hans Nyberg. Sitet indeholder ikke blot Hans Nybergs egne billeder, men også panaoramabilleder taget af fotografer verden over. F.eks. er der billeder fra de store demonstrationer i Taiwan rettet mod den store nabo Kina.

Hans Nyberg er reklamefotograf og begyndte i 1999 at arbejde med panoramabilleder som supplement til traditionel reklamefotoarbejde. Dengang var han langt fra imponeret over de små Quicktime-panoramaer, der blev vist i et lille vindue på nettet, så han begyndte derfor at eksperimentere med at lave Quicktime-film, der kunne vise panorama-billeder i fullscreen. Den metode, som han dengang udviklede, bruges i dag af panorama-fotografer verden over.

Til bryllup for DR

Blandt Hans Nybergs kunder findes bl.a. Danmarks Radio, der akkrediterede ham til det royale bryllup sidste år. Han leverede således flere billeder til Danmarks Radios hjemmeside, bl.a. fra festforestillingen i Det Kongelige Teater.

Billedet derfra er taget under afspilningen af nationalsangen. Den tager ca. et minut, så Hans Nyberg skulle arbejde hurtigt for at få billedet i kassen. Faktisk er der tale om fire billeder, der er efterfølgende er sat sammen på computer. Billederne blev taget med en Canon 10D på 800 ASA 1/6 sekund bl. 5.6. og efterfølgende sat sammen på computer. Hans Nyberg bruger Photoshop og foretager 'sticthingen' manuelt - altså ikke noget med at bruge særlig panoramasoftware. Og det er der kommet et ganske imponerende billede ud af.

Men han har også snydt lidt. For med i billedet er tre pressefotografer, der er på skudhold af brudeparret med lange linser. Dem ville Hans Nyberg gerne have med i billedet, men under nationalsangen havde to af dem rejst sig (det gør man jo - kun Jacob Ehrbahn blev siddende). Men Hans Nyberg havde sørget for at tage et par andre billeder lidt tidligere på aftenen, så han kunne kopiere de tre fotografer ind i det færdige panoramabillede.

Det giver naturligvis anledning til nogle etiske overvejelser. Kan panoramabillederne opfattes på linie med andre reportagebilleder, f.eks. hvis de optræder på et nyhedsmedies hjemmeside?

"Jeg synes ikke, det er vigtigt, at der måske er et par sekunders mellemrum fra det første til det sidste af de billeder, der udgør panoramaet. Sådan er det jo også i virkeligheden, man kan jo ikke se alting på samme tid - vi har jo ikke øjne i nakken", siger han i et interview.

Alle panoramabilleder er jo lavet ved at sætte flere billeder sammen. Godt nok findes der systemer, der kan tage et 360°s-billede på én gang, men kvaliteten er ikke god nok, mener Hans Nyberg.

For at se panorama-billederne, så skal du have Quicktime installeret på din computer. Det er er der mange, der har - faktisk klikker 5000 unikke brugere hver dag ind på Hans Nybergs hjemmeside med panorama-billeder:

Oprettet 7-4-2005 07:42

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Ingen debatindlæg fundet!

Online nu?

Der er 11 medlemmer online i øjeblikket.

Hjemmesider

Peter Mark

Dokumentar- og reportage. Medlem af Billedhuset...

www.petermark.dk

Morten Jac

Fotografering og kommunikationsløsninger....

mortenjac.dk

Michael Lindebjerg

www.michaellindebjerg.dk

H. C. Børner

Freelance og vikar. Fotograferer ALT - Overalt....

skysite.dk

Jakob Carlsen

www.jakobcarlsen.dk

Thomas Finn Larsen

Fotojournalist

www.thomaslarsen.com

Toke Hage

Fotojournalist/Fotograf arbejder digitalt...

www.tokehage.dk

Kim Agersten

Pressefotograf

www.agersten.dk

Tanja Jørgensen

Videojournalist, tv-tilrettelægger. Uddannet...

www.tvjournalist.dk

Hélène Mogensen De Monléon

www.h2m-Photography.com

Lars Rønbøg

Galleri, portræt, feature, reportage

www.ronbog.com

Jens Panduro

Freelance fotojournalist med base i København....

www.jenspanduro.dk

John Olsen

Reportage, feature, luftfoto, digital billedarkiv

www.photodan.dk

Marie Hald

www.mariehald.dk

Bo Amstrup

Fotojournalist med kontor i Randers og Århus....

www.boamstrup.dk
381 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund