DJ tilbyder kurser i manipulation
I samarbejde med Århus Tekniske Skole udbydes en række kurser til kun 116 kr. pr. kursusdag. Men nogle af tilbudene er mildest talt foruroligende.
En lang række DJ-medlemmer har fra DJ's Århus-kontor modtaget en opfordring til at melde sig til en række prisbillige efteruddannelseskurser i Photoshop, Indesign, Flash, Illustrator og CMS , der udbydes sammen med Århus Tekniske Skole.
F.eks. er der en videregående kursus i Photoshop, der indeholder følgende beskrivelse:
"Dansk Journalistforbund og Århus Tekniske Skole afholder kom videre med Photoshop: Redigering og manipulation af billeder + 4-farve billedredigering og -korrektion Vi kommer til at arbejde med at foretage billedredigering og billedmanipulation i et avanceret billedbehandlingsprogram."
Det står i mailen, at man har sammensat et program, der passer til mediebranchens krav.
Men bortset fra det, så kan man jo altid bruge noget efteruddannelse og en betaling på 116 kr. pr. kursusdag kan næppe skræmme nogen væk.
Du kan læse mere om kurserne på DJ's hjemmeside.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat