Login · Glemt adgangskode?

Ret profil

Opret ny bruger · Sitemap

Fotografen Viggo Rivad

En ny fotobog fokuserer på fotografen Viggo Rivad. Den er skrevet af fotografen Carlo Pedersen, der har kendt Viggo Rivad i en årrække.

Af

Biografier om danske og udenlandske fotografer er ikke noget særsyn, men det er sjældent med rene fotobøger om i hvert fald danske fotografer. Bogen 'Fotografen Viggo Rivad', der udkommer på Forlaget BIOS er en undtagelse.

Bogen er skrevet og fotograferet af fotografen Carlo Pedersen, der bl.a. har slået sine folder i Selskabet for Dansk Fotografi og herigennem stødt på Viggo Rivad.

Billederne er taget over mere end to år - fra 2005 til 2008 - og vi følger Viggo Rivad i mørkekammeret og i badet og på besøg hos Anker Jørgensen. Vi er også med, da Viggo Rivad - der har ernæret sig som taxachauffør det meste af sit liv - må tage afsked med sin 26 år gamle Opel Rekord og fremover lade sig transportere rundt på en nyindkøbt knallert.

Det sidste er nok bogens stærkeste afsnit, mens 'vinderbilledet' er den foranværende statsminister i færd med at vaske op i sit køkken, mens Viggo Rivad tørrer af.

Bogen giver på mange måder et fascinerende indblik i den gamle fotografs hverdag. Der står godt nok en bærbar computer i den toværelses lejlighed på Amager, men Viggo Rivad holder stadig fast i sin gamle Leica og forvandler sit køkken til mørkekammer, når maden er spist og der er vasket op.

Forfatteren har forsøgt at efterligne mørkekammerstilen ved at trykke alle billeder med en sort ramme. Men lur mig, om billederne ikke er optaget digitalt og at rammen derfor er tilføjet kunstigt efterfølgende i Photoshop.

Illusionen brister også i de tilfælde, hvor billederne ikke er trykt i forholdet 2:3, men derimod er kvadratiske eller i panoramaformat. På sider med sort baggrund - og dem er der en del af - er rammen endog trykt i negativ.

Bogen er opdelt i 15 afsnit, der hver indledes med en kort tekst. Nogle gange kunne man godt ønske sig, at teksten i stedet var blevet anvendt som billedtekster under billederne. Det er lidt tilfældigt, hvornår der er billedtekster og hvornår der ikke er. I hvert fald savner man som læser nogle gange information om, hvad der er på billedet.

Og selvom bogen er tænkt som en fotobog, så kunne man også godt ønske, at Viggo Rivad kom til orde lidt oftere i bogen, måske med nogle overvejelser om valg af kamera/film, om arbejdsmetode, valg af motiver, beskæring etc. For det er lidt som om, man som læser blot er iagttager af Viggo Rivad og ikke rigtig kommer ind under huden på ham som fotograf.

Bogens sidste afsnit er fra en rejse til Havana. Anledningen er, at Post Danmark vil udgive et af Viggo Rivads billeder som frimærke - et billede af en trappe og en statue. Men ophavsretten til statuen er ukendt, så Viggo Rivad rejser til Cuba for at afklare sagen.

Som en særlig gimmick er selve frimærket på 5,50 indklæbet på en af bogens sidste sider sammen med Viggo Rivads originalfoto af trappen og statuen. Frimærkerne - 1200 ialt - har Post Danmark sponseret og det er iøvrigt den eneste økonomiske støtte, som forfatteren har modtaget til bogen. Ifølge Fyens Stiftstidende har han selv bekostet 90.000 kr. af egen lomme på projektet.

Det sjoveste billede i bogen er til gengæld hverken taget af Carlo Pedersen eller Viggo Rivad, men af fotojournalist Thomas Larsen, der har fungeret som konsulent på bogen. Billedet på bagsiden forestiller forfatteren Carlo Pedersen sammen med sin gode fotoven Viggo Rivad i hastigt trav ned af en allé. Fotografen og hans protegé er næsten ens klædt på - shorts, t-shirt og sandaler og som prikken over i'et også den samme frisure.

Fotografen Viggo Rivad
Forlaget BIOS

117 sider, 248 kr.