PF-server
Pressefotografforbundet har investeret i en webserver, hvor medlemmerne kan købe sig plads i form af et webhotel.
PF tilbyder sine medlemmer billig webplads på forbundets egen webserver. Serveren er opstillet hos webfirmaet pil.dk, der har direkte forbindelse til internettets backbone via TDC.
Forbundets servertilbud er sammensat på grundlag af en rundspørge blandt medlemmerne og skulle således gerne dække de konkrete behov. Der er dog nogle tekniske begrænsninger på serveren, således understøttes ASP og Frontpage Extensions ikke.
Webhotelpladsen er til medlemmets eget brug og pladsen må ikke videresælges til 3. mand.
| Webhotel | |||
|---|---|---|---|
| MINI | MIDI | MAXI | |
| Plads | 50 Mb | 150 Mb | 250 Mb |
| Mailboxe (POP3) |
1 | 5 | 10 |
| Mailalias | Ubegrænset | Ubegrænset | Ubegrænset |
| Webmail | Ja | Ja | Ja |
| Statistik | Ja | Ja | Ja |
| FTP-adgang | Ja | Ja | Ja |
| PHP/MySQL | Nej | Nej | Ja |
| Bemærkninger | Relevant for fotografer med et lille behov for plads eller som blot ønsker at reservere sit domænenavn til senere brug. | Relevant for fotografer, der i forvejen har en hjemmeside opbygget af statiske HTML-sider eller via Macromedia Flash. | Relevant for fotografer, der har hjemmesider opbygget med PHP/MySQL eller har et stort behov for plads. |
| Pris ekskl. moms pr. år. |
250.- | 500.- | 1000.- |
Ekstrafunktioner
Til de de fire webhoteltyper kan der tilknyttes forskellige ekstrafunktioner, f.eks. ekstra plads, mulighed for streaming video og ASMTP (der giver mulighed for at sende mails overalt i verden via dit mailprogram).
Jeg har ikke et domænenavn
Hvis du ønsker at oprette et dansk domænenavn, så koster det kr. 200.- excl. moms og det inkluderer første års afgift til dk-hostmaster. Dette er prisen for et dansk domæne (.dk). Priser for øvrige domæne-typer kan ses her.
Du skal sørge for at bestille dit domænenavn hos pil.dk, inden du bestiller dit webhotel på PF-serveren.
Jeg har allerede et domænenavn
Oprettelse af webhotel på PF-serveren kræver, at du i forvejen er i besiddelse af et domænenavn. Flytning fra eksisterende webhotel er gratis - du skal dog selv flytte filerne!
Dit eksisterende domænenavn skal dog 'redelegeres' til pil.dk. Det vil i princippet sige, at de centrale DNS-servere på internettet skal have besked om, at dit domæne fremover befinder sig på PF-serveren. Se afsnittet Redelegering på pil.dk.
Rent praktisk kan du godt iværksætte redelegering, selvom dit ny webhotel ikke er klart på PF-serveren. DNS-serveren sættes blot til at pege på din gamle serverplacering, indtil du har uploadet de relevante filer til PF-serveren og er klar til at flytte ind.
Så sender du blot en mail til , når du er klar, hvorefter DNS-serveren rettes, så den peger på den ny placering.
Spørgsmål og kommentarer henvises til .

