RSS

Kommentarer til

En uge uden Photoshop

Skjult indlæg
Foto: Axel Sigurdarson
PF-Medlem
Journalistst. DJH i prakt
#1
Kasper Thorup Løftgaard skrev 2. april 2012 13:07
Rigtig fin idé.. Jeg har selv været dybt afhængig af Photoshop, og på et tidspunkt var jeg derude, hvor jeg følte jeg kunne redde selv den mest elendige optagelse, hvis blot jeg lagde nogle timer i Photoshop..

Nu er jeg på 2. semester på fotojournalist-uddannelsen, og jeg har praktisk talt ikke haft Photoshop åbnet siden vi startede (jeg har fjernet støv fra nogle negativer, men det er også det), netop med den tanke at hvis jeg holdte mig fra alle mulighederne i Photoshop, så blev jeg ikke fristet til at snyde.

Dog er min konklusion, at det ikke nødvendigvis er sådan. Lightroom 4 er efterhånden så avanceret, at man kan manipulere ret voldsomt i raw-converteren. Paprørs-diskussionen havde vi ikke været foruden, selvom man blot havde brugt Lightroom. Man kan lukke mindst lige så meget ned, hvis blot man ved hvor værktøjerne sidder i Lightroom..
Skjult indlæg
billede
Ikke medlem
#2
Flemming Aagaard skrev 2. april 2012 13:50
Hej Martin
God ide og sjovt at læse om for en gammel fotograf. Det er efterhånden 40 år siden jeg tumlede rundt i hovedstaden for at overleve som ung nyuddannet fotograf. Mest på forskellige fagblade og lidt på Dagbladet Aktuelt som det hed dengang. Jeg brugte Hasselblad til mine opgaver hvor der var tid til fordybelse, og Nikon til de andre opgaver. Som selvstændig var udgifterne til 6-8 ruller 120 film ikke uvæsentlig for budgettet, og jeg tænkte lige over tingene en ekstra gang.Jeg havde indbygget lysmåler på min Nikon F. og enda Motor som hvis jeg var heldig også fungerede. Alligevel målte jeg altid lyset med min Weston Marster løse lysmåler,for Nikons indbyggede var ærlig talt ikke meget værd.
Jeg kørte fast med to typer s/h film og brugte to forskellige s/h negativ fremkaldere. Men ellers var der jo ikke så meget hokus pokus.
Når jeg ser på mine gamle fotos, ja så må jeg sige at kvaliteten i dag er lysår bedre. Men indhold og fordybelse i fotografiet kan godt hamle op med det der bliver præsteret i dag.I dag fotografere jeg kun for sjov sammen med nogle ligesindede , og jeg kan da godt se når vi har været på tur og vi kommer hjem, ja så har de yngre i fotogruppen som kun kender det digitale kamera, måske taget 500 fotos og jeg har trykket på knappen 48 gange, selv om jeg i dag også kun er digital.Som du også skriver er det vigtigt at gøre det simpelt.Når jeg så engang imellem falder næsten helt bagover af at se de flotte ting der bliver lavet af vores unge fotografer, så er det selvfølgelig fordi der er brugt tid og fordybelse sammen med den moderne teknik.Dit s/h pige portræt til dit indlæg har jeg dyb respets for
Jeg glæder mig til at følge din blog
hilsen Pensionisten
Skjult indlæg
billede
PF-Medlem
Kreds 1
#3
Vagn-Ebbe Kier skrev 2. april 2012 17:47
Det er selv for Photoshop freaks en rigtig god idé med en uge uden Photoshop.

Man skal i den digitale verden ikke overse at det er vigtigere at være god med originaloptagelserne end dengang det var med film. Hvad jeg også tidligere har sagt her på siten og hvad mange ikke tror.

Vores digitale værktøj er blevet meget bedre og langt mere forfinet, med mange flere muligheder end med film.
Som professionel bør man undgå: ” at det kan jeg bare lige ordne i Photoshop”.

Giv dig lang tid til at kende dit kamera 100% ud i krogene og under alle lysforhold. Ved at være omhyggelig med selve fotograferingen kan man tjekke (og vise!) sin færdige optagelse direkte på kameraet. Det er bestemt en værdifuld udvikling og jeg savner heller ikke den rodede udregning af flashens ledetal. I dag kan både lys og farvebalance balanceres fint i digital optagelsen. Herved spares der rigtigt meget tid ved computeren.

Da jeg i forrige årtusinde var i lære som fotograf skulle jeg kopiere mine billeder på Kodaks dejlige P84 papir som udelukkende fandtes i én gradation. Så man lærte at eksponere og fremkalde helt perfekt!
Den kemiske tidsalders ”Photoshop” var at bruge flere gradationer (0 til5) og efterkopiere med hænderne eller holde igen med en rund papskive på et stykke pianotråd. Den amerikanske pressefotograf WeGee var den første som ledte vejen til pressefotografernes kemiske ”Photoshop” dengang. Varmtoning ved ildelugtende kemikalier var også tilladt.

Prøv at gå tilbage i årene på den nye site om Årets Pressefoto (www.åp.dk). Her kan I selv tjekke om den Photoshop-frie tidsalder var en gevinst eller om ikke nogle af billederne alligevel kunne få en smule bedre udtryksform hvis de havde være lidt igennem Photoshop eller Lightroom.

Ved at tage en Photoshop fri uge lærer og påskønner man også hvilke værktøjer i efterbehandlingen som er bedst anvende og som mest rationelt når frem til resultatet.

Mh
Vagn-Ebbe Kier
Skjult indlæg
#4
Lars Bahl skrev 3. april 2012 15:15
Godt forsøg Martin, men nu har jeg et par gange undervist i raw-konvertering i lightroom og bridge og brugt denne opgave:

Lav den samme raw-fil i en romantisk og i en dramatisk udgave, men kun i raw-konverteringen ikke Photoshop. Jeg må sige at resultaterne endte lang ude i det subjektive overdrev.

Hvad mener du med "tilstrækkeligt grundige" Et billede i sort-hvid er i sig selv langt fra raw-orginalen. Det mærkelige er at det er vedtaget i orden, men lægger vi kraftig blå eller rød i den monocrome udgave er det pludselig ikke i orden. Det kan jo gøres i Adobes raw-konvertering er det så ok for dig?

Jeg tænker at billedet skal deltage i ÅP ( før 1-4-12 forstås :D )
Lars Bahl
Skjult indlæg
Foto: Leica
Ikke medlem
#5
Thorsten Overgaard skrev 3. april 2012 15:19
Glimrende ide. Jeg har som ideal at det skal se så naturligt ud som muligt, dvs. naturligt lys og naturlige farver. Nu har du jo Leica M9, og så er det faktisk indenfor rækkevidde at opnå netop et naturligt look med Lightroom og uden brug af Photoshop.

Dog, skal der fjernes dødt skind i ansigtet o.a. småskavanker, så er det Photoshop. Det kan man ikke godt nok med Lightroom endnu.

Den ekstra fordel ved kun at anvende Lightroom er hastigheden. Du kan producere mange flere billeder.
 

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund