RSS

Hjælp om rettigheder på foto søges...

Skjult indlæg
avatar
Ikke medlem
#1
Thore Rytter Klitgaard skrev 14. februar 2009 23:43
Hej.
Jeg har været til World Cup i Banecykling i Ballerup idag, og fangede et billede af Englands største nuværende navn på cykelscenen Chris Hoy, der styrter...

Blev opsøgt af en britisk journalist lidt efter hændelsen, der spurgte om de måtte købe mit billede. Som gæv fotoamatør sagde jeg da straks ja, han stak mig et bundt kontanter, og fik et par af mine billeder... Plus min mit navn, mail og tlfnr. - da han sagde at det kunne være at hans boss ville vende tilbage hvis det blev brugt, og derfor måske ville splitte fortjenesten 50/50. Ved nu ikke om jeg tror på at det vil ske, men kunne nu også være fedt;)

Men hvordan er det med rettigheder på billedet nu?
Kan jeg "sælge" det til andre, eller er mine rettigheder til dette billede helt forsvundet?

Jeg har ikke skrevet under på noget, og det er vel i bund og grund stadig mit billede?
Er bare i tvivl om hvordan rettighederne er, når jeg har "solgt" det til dem...

Er 100% amatørfotograf, men håber alligevel at I vil hjælpe mig i denne sag

På forhånd takker...
- Thore
Skjult indlæg
Foto: Jens Tønnesen
PF-Medlem
Kreds 4
#2
Jens Tønnesen skrev 15. februar 2009 08:53
Hvad du har solgt til den britiske journalist (forhåbentlig til en god pris) er retten til, at det engelske blad kan bruge dit billede én gang (medmindre du har aftalt andet).

Som udgangspunkt har de ikke ret til at videresælge billedet uden din tilladelse (som udtalelsen om at skulle splitte fortjenesten 50/50 lægger op til), men det står dig frit for at sælge billedet til andre, der måtte være interesseret uden at skulle give det engelske blad en krone.

Fotografen har altid ophavsretten til egne billeder - det er kun brugsretten, man sælger. Uanset om man er amatør eller professionel, så er kunststykket altså at sikre, at betalingen for denne brugsret står mål med anvendelsen og at man klart aftaler, hvad brugsretten omfatter.

med venlig hilsen

Jens Tønnesen
Webmaster
Pressefotografforbundet
Skjult indlæg
avatar
Ikke medlem
#3
Thore Rytter Klitgaard skrev 15. februar 2009 10:35
Ok - mange tak Jens.

De fik det "billigt", men jeg synes jo bare at det er sjovt, at få et klap på skulderen på den måde. Det er jo fedt at ens "evner" er gode nok til at blive brugt proffesionelt. Så har man da lært lidt.
Er taget til Ballerup til dels for at afprøve mit nye objektiv, og øve mig i at tage cykelfotos på Manual, og det kan jeg jo åbenbart godt finde ud af, siden det kan bruges:)

Ved nu heller ikke om jeg vil sælge det videre, men det er godt at høre at rettighederne til alle tider er mine.

Om de kontakter mig igen, er jeg i tvivl om, men heldigvis er jeg ikke typen der får ondt bagi på grund af at jeg måske "snydes" - for mig er det jo stadig en stor hobby.

I øvrigt er billedet brugt her:
http://www.manchestereveningnews.co.uk/sport/other_sports/s/1096821_cycling_hoy_crashes_out

Men tak for hjælpen...
Skjult indlæg
avatar
PF-Medlem
Kreds 4
#4
Jesper Voldgaard skrev 15. februar 2009 17:51
Hej Thore

Der er sørme også brugt her....
http://www.guardian.co.uk/sport/2009/feb/15/cycling-sport-chris-hoy
og snart der...og der... og.......

Husk at få penge for dine billeder - alt for mange klap på skulderen bliver smertefuldt på et tidspunkt - om ikke andet så i lommen!

vh jesper
Skjult indlæg
Foto: Jens Tønnesen
PF-Medlem
Kreds 4
#5
Jens Tønnesen skrev 15. februar 2009 18:15
Og her:

http://news.bbc.co.uk/sport2/hi/other_sports/cycling/7891088.stm

Og her:

http://www.telegraph.co.uk/sport/picturegalleries/4626166/Sir-Chris-Hoy-crashes-out-of-Track-World-C...

Og her:

http://www.newsoftheworld.co.uk/sport/177376/CHRIS-HOY-CRASHES.html

Og her:

http://www.timesonline.co.uk/tol/sport/more_sport/cycling/article5733793.ece

Og hertil kommer sikkert en masse engelske aviser, der har brugt billedet i deres trykte udgave.

Ingen af stederne er du krediteret med navn - det skal ellers ske jævnfør lov om ophavsret. I stedet er det billedbureauet, PA Wire (http://www.paphotos.com/pa_wire/), der får æren og sikkert tjener godt på dit billede.

hilsen

Jens Tønnesen
Webmaster
Pressefotografforbundet
Skjult indlæg
avatar
Ikke medlem
#6
Thore Rytter Klitgaard skrev 15. februar 2009 20:59
Men i bund og grund kan jeg vel ikke rigtigt gøre noget ved det...?

Om ikke andet, så har man da lært lært noget nyt til en anden gang:)

Skrev en mail til PA imorges for lige at sige "hej", og så snakkede jeg med ham fotografen der købte det af mig derude idag, og han sagde at hvis det kom i magasiner og anden trykt presse, så ville jeg måske få noget mere.

Men mon ikke det går - synes nu stadig bare at det er fedt:)

Så må jeg kræve noget mere næste gang;)
Skjult indlæg
billede
Ikke medlem
Kreds 6
#7
Simon Wedege Petersen skrev 16. februar 2009 05:51
Det er dog mystisk, at de har krediteret et billedbureau og ikke dig. Det synes jeg bestemt du skulle prøve at få styr på. Ellers bliver der nok ikke en "næste gang", hvor du kan sælge lidt flere billeder.
Skjult indlæg
billede
PF-Medlem
Sydafrikanske rep
#8
Jørn Stjerneklar skrev 16. februar 2009 09:15
Kære Thore
Nu må du sgu få fingeren ud og kræve penge for dit billede. Det er blevet brugt for titusindvis af gode danske kroner. Og englænderne er om nogen folk der holder fast i rettigheder mv.
Jeg kan næsten ikke holde din holdning ud..."Men i bund og grund kan jeg vel ikke rigtig gøre noget ved det...?"
Hvad med at sende en ordentlig regning til billedbureauet der har misbrugt dit foto i en grad? Jeg foreslår du starter med 25.000 kroner.
Vi har ikke råd til at have sådan nogen som dig løbende rundt derude :-)
Tag dig sammen, mand!
Skjult indlæg
avatar
Ikke medlem
#9
Thore Rytter Klitgaard skrev 16. februar 2009 10:20
Jamen, med så'n et spark i løgene, må jeg da hellere tage mig sammen:-)

Som skrevet har jeg sendt dem en mail, og fotografen, der arbejder for PA og vist nok hedder John Giles, han ville snakke med sin boss tirsdag, når han var tilbage.

Så lader den lige ligge et par dage, ellers kunne jeg da godt tænke mig lidt hjælp med hvordan sådan regning kunne udformes og om der ellers var nogle smarte/gode måder at kontakte dem på...
Så hvis der er en venlig sjæl der kunne være behjælpelig vil jeg meget gerne kontaktes på thoreklit (at) gmail . com

Dejligt med al den støtte og sparken bagi herinde fra.
Mange gange tak for hjælpen...
Skjult indlæg
billede
Ikke medlem
Sverige
#10
Miklas Njor skrev 16. februar 2009 18:46
Hej Thore.

Du kan benytte denne her vejledning "Standardskrivelse om overtraedelse af ophavsretsloven":
http://www.journalistforbundet.dk/graphics/pjecer/Freelance/Standardskrivelse_om_overtraedelse_af_op...

og her er vejledningen:
http://www.journalistforbundet.dk/graphics/pjecer/Freelance/Vejledning_til_standardskrivelse_om_over...

Der er også "PF's ordrebekræftigelse i Nødstilfælde" :
http://www.journalistforbundet.dk/graphics/pjecer/Pressefotografer/PF_Ordrebekraeftigelse_Noedstilfa...

Og hvis du havde været medlem af Journalistforbundet kunne du endda have fået hjælp til at hente penge hjem. Men forhåbentlig så kan du komme et godt stykke hen af vejen selv. Da dine billeder hovedsageligt bruges i England, så var det måske en idé at kontakte EPUK http://www.epuk.org/ . De kan måske hjælpe dig med hvordan du rejser et krav overfor aviserne.

Men som Jørn så pædagoisk siger, så burde du forsøge at kradse pengene ind, idet du "skader" vores andres forretning og bare skriv et højt beløb på regningen, så skal de nok tage dig seriøst og så kan du altid file lidt af prisen :)

Men de har altså ikke lov til at bruge dit billede mere end en gang, hvis ikke du skrifteligt har afgivet dig rettighederne.

Jeg er lidt nysgerrig efter at vide hvad du fik. Tør du sige det :)

Mvh, Miklas.
Skjult indlæg
avatar
PF-Medlem
Kreds 1
#11
Lars Møller skrev 16. februar 2009 22:22
Hej
Jeg var også I Ballerup og lave cykelløb i weekenden men stod desværre I den anden ende af hallen da Chris Hoy styrtede. Jeg synes det er kanon du fik billedet, men du skulle nok ikke have været helt så hurtig til at sælge det som du var til at tage det. Jeg tror egentlig du har dummet dig ….og det kan jo ske. Jeg talte med John Giles derude. Han kom af sig selv og spurgte mig hvad jeg havde fra styrtet og fortalte at han havde købt et billede fra en af tilskuerne. Han nævnte ikke prisen og jeg spurgte ikke.
Men det undrer mig lidt at ingen spørger Tore: Hvem har du solgt billedet til? Du har jo John Giles mail så du må da vide hvem du har solgt til. Først skriver du en journalist og senere en fotograf der arbejder for PA.
Som jeg kan se det har du solgt det til et billedbureau der hedder PA Photos repræsenteret ved fotograf John Giles. Det var hvad han fortalte mig.
Jeg er ikke I tvivl om at du ikke har fået nok for billedet. Men når PA Photos har købt billedet af dig, du har taget imod pengene, så har I vel handlet. Når de sender det ud på deres wire, så bruger deres kunder altså billedet. Derfor ligger det på x antal websider og sikkert også I aviserne. Har du slet ikke taget højde for at det var et billedbureau da du solgte billedet?
Kan man så komme bagefter og sende ekstra regninger til dem der har anvendt det på nuværende tidspunkt?
Kan man sælge et billede til Scanpix eller Polfoto og når det bliver sendt ud på deres net, så sender man bagefter en regning til de aviser der har brugt billedet. Det er jeg bange for at du ikke får noget ud af.
Det er derimod klart, at hvad der bliver af salg til alle andre kunder end wire kunder fra nu af det skal du gå efter at få din del i. Og der skal du være benhård.
Men glem det andet det løb er kørt…..
Vh
Lars Møller
Skjult indlæg
avatar
Ikke medlem
#12
Thore Rytter Klitgaard skrev 16. februar 2009 23:25
For det første - jeg har ikke nogen indgangsvinkel til at vide noget som helst om copyright, billedbureau'er og des lige - er arkitektstuderende (et kort stykke tid endnu) og det er sgu ikke lige frem det vi koncentrerer os om:-) Men da jeg er ivrig (cykel-)fotograf, er det da noget som jeg helt sikkert skal have sat mig ind i - mon ikke jeg engang igen fanger et billede der er noget værd;-)
Det var jo bare fedt for mig at få et tilbud om at sælge et foto...

For det andet var det først bagefter jeg fandt ud af at han kom fra PA og jeg har ikke John Giles' mail, men han min, og det var først søndag aften at jeg fandt ud af hvem han egentlig var... Og jeg må indrømme at jeg sagtens kan se at jeg da har dummet mig, som cykelnørd er jeg da også udemærket klar over hvor stort et navn Sir Chris Hoy er, især i England!

Jeg må vente et par dage og se om jeg hører fra dem, og så har jeg sendt en mail til EPUK (som foreslået ovenover) for at høre deres syn på sagen...

Nu må vi se...
Fortsat god aften til Jer alle, og takker endnu en gang for interesse og hjælp...
Skjult indlæg
avatar
Ikke medlem
#13
Thore Rytter Klitgaard skrev 16. februar 2009 23:28
Nå ja og så det med prisen, så I kan få jer lidt at ryste på hovedet/grine af:

100 pund og et 8 gb cf-kort
- Noget lort at punden står så lavt i øjeblikket. Kan være hvis jeg venter 25 år med at indløse dem, at den er steget nok til at jeg kan tjene 10000, men mon dog:-P
 

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund