RSS

Kommentarer til

Troværdigheden i lokummet

Skjult indlæg
Fotograf Mads Greve
PF-Medlem
Kreds 4
#1
Mads Greve skrev 30. januar 2012 00:51
Kære Kristian

Det er mit citat, der ligger til grund for dit indlæg, og måske har jeg været en tand for sort/hvid, når jeg siger, at vi kun har én ting at slå på. For selvfølgelig har vi mere end det. Men det ændrer ikke på, at troværdighed er vigtigt for journalistik (inkl. fotojournalistik). For det var det, jeg talte om. Ikke om kommercielt fotografi eller om modeller til coveret. Vi ved, at det kommercielle ikke nødvendigvis har hold i virkeligheden, og derfor er det simpelthen ikke rigtigt, når du siger at ”den simple og banale sandhed er, at alle som beskæftiger sig med formidling af budskaber er underlagt troværdighedsbegrebet. Det er på ingen måde noget unik eller særlig nødvendigt for pressefotografer og fotojournalister.”
Troværdighed er i høj grad nødvendig for fotojournalister. Hvis vi ikke har den, kan vi lige så godt pakke sammen og finde noget andet at lave. Hvis din modtager ikke tror på din historie, ændrer du ingenting.
Derfor er det vigtigt, at vi jævnligt har en diskussion om troværdighed, som skal foregå sideløbende med diskussionen om billedbehandling, og de to diskussioner vil også smelte sammen ind imellem, selvom du ikke bryder dig om det, for et stykke hen ad vejen er det samme sag.

Hvis vi glemmer troværdigheden ender vi der hvor fotojournalister sætter to halvdårlige billeder sammen til et godt, eller graver døde børn op, når de (fotojournalisterne) kommer for sent til begravelsen.

Mvh
Mads
Skjult indlæg
billede
PF-Medlem
Kreds 1
#2
Kristian Djurhuus skrev 30. januar 2012 02:41
Kære Mads

Du er ikke alene om at fremhæve troværdigheden. Langt fra. Citatet/du blev kun brugt i denne sammenhæng, da det var den seneste af mange gentagelser af postulatet.

Jeg argumenterer ikke for, at troværdighed er uvigtigt. Det er uundværligt. Uundværligt på samme måde, som bolden ikke kan undværes i en EM-finale i håndbold. Banalt uundværligt. Så banalt at der reelt ikke er noget at diskutere. Så banalt, at der kun kan laves banale regler. Og at alt derudover er stærkt hæmmende for fagets udvikling og kun medvirkende til at styrke mistilliden til os.

Jo, det er rigtigt, når jeg skriver: "Den simple og banale sandhed er, at alle som beskæftiger sig med formidling af budskaber er underlagt troværdighedsbegrebet. Det er på ingen måde noget unikt eller særlig nødvendigt for pressefotografer og fotojournalister."

Troværdighed er ikke mere vigtigt for os, end det er for alle andre inden for det journalistiske felt. Men der er ingen som os, som vælger at debattere den i så hæmmende høj grad. Der er ingen som os, som har brug for at bære den som banner. Der er ingen som os, som har så stort behov for at definere rigtigt og forkert. Vi opfører os som små usikre teenagebørn og sender et tilsvarende budskab ud i verden med mistillid til følge.

Kommercielt fotografi, fiktion, poesi, tilbudsaviser; de stræber alle sammen efter at være troværdige - og de fleste er det på deres egen måde, når de når modtageren. Som du selv skriver, så handler troværdighed om, at modtageren tror på budskabet. Troværdighedsbegrebet har intet med virkeligheden at gøre. Derfor kan både reklamer og fiktion mv. sagtens være troværdige.

En af de dummeste rødvinsdiskussioner er, om noget er kunst eller ej. Kunst er kunst, når afsenderen siger det. Punktum. Den spændende og fremadrettede diskussion er om det er god kunst eller ej. På samme måde skal vi helt væk fra diskussionen om tilladt/forbudt og rigtigt/forkert (forestillingen om en objektiv vurdering) og hen imod god/dårlig og fungerer/fungerer ikke (anerkendelse af den subjektive vurdering).

Kh
Djurhuus
Skjult indlæg
billede
PF-Medlem
Kreds 1
#3
Kristian Djurhuus skrev 30. januar 2012 03:16
Kære Mads, igen

Hvis jeg skal uddybe yderligere: Vores idealisering, dyrkelse og fremhævelse af troværdighedsbegrebet svarer til, hvis en murer mente, at det var et ideal og værd at fremhæve, at han brugte mørtel mellem murstenene... Det er både uundværligt og vigtigt, men også en hel banal og elementær del af konstruktionen. Vi er mureren, der ikke kan snakke om andet end mørtel.

Kh, igen
Djurhuus
Skjult indlæg
billede
PF-Medlem
Sydafrikanske rep
#4
Jørn Stjerneklar skrev 30. januar 2012 09:10
Kære Kristian

Jeg skriver Marco Vernashi og du siger? Troværdighed er ikke en nødvendighed for at vinde noget som helst. Du har fået noget galt i halsen, hvis du tror at troværdighed er en given ting i branchen. Der er masser af snyd og det er ikke i Photoshop, jeg snakker om.

Jeg går helt ind for lokumsruller, det er ikke dem der tilstopper toilettet. Det plejer at være lort kombineret med for meget papir. Jeg mener vi hele tiden skal stille spørgsmål til folks billeder, hvir vi overhovedet har en snert af mistanke om mangel på troværdighed.

Kærlig hilsen
Stjerneklar
Skjult indlæg
billede
PF-Medlem
Kreds 2
#5
Ilan Brender skrev 30. januar 2012 09:58
"På samme måde skal vi helt væk fra diskussionen om tilladt/forbudt og rigtigt/forkert (forestillingen om en objektiv vurdering) og hen imod god/dårlig og fungerer/fungerer ikke (anerkendelse af den subjektive vurdering)."

Objektivitet og troværdighed er i mine øjne ikke én og samme sag. Thomas Nielsens billeder synes jeg er troværdige, men overhovedet ikke objektive.

Fotografi er i bund og grund subjektivt. Man kan som fotograf så forsøge sig med tilstræbt objektivitet, som jeg sjældent mener er optimalt, eller klart vise sin subjektivitet. Det må være op til os hver i sær at definere os selv.

Kristian, jeg er enig med dig i, at troværdighed er en grundlæggende byggesten i vores branche. Men det er heller ikke en nedskreven lov, som dikterer rigtigt og forkert. Derfor er vi nødt til fortsat at debattere troværdighed. Nej, det står ikke alene, men i forhold til optagesituationen, udvælgelse og billedredigering.

Hvis vi, som Mads også siger, ikke værner om troværdigheden, så er der ingen der tror på det vi fortæller. Bare se på cykelsporten.
Skjult indlæg
Nyborg: PF-bestyrelses medlem Michael Bager.NEF. Foto: Robert Wengler Foto: Robert Wengler
Ikke medlem
Kreds Fyn
#6
Michael Bager skrev 30. januar 2012 10:39
Hej Kristian - jeg kan slet ikke følge dig. Fotojournalistikkens troværdighed er ikke bare elementær, den er selve fundamentet for faget.

At sammenligne den med en murers mørtel er derfor i mine øjne en fejlkobling. Mureren lever nemlig på længere sigt også af kundernes tillid til, at han udfører sit job samvittighedsfuldt uden snyd.

Jeg synes, det er en styrke for vores fag, at vi tør tale højt om troværdigheden. Og jeg ser det som et udtryk for, at vores faglighed er meget høj.

Jeg ville ønske, at den murer, der nu to gange har lavet bagfald i mit badeværelse, havde haft samme holdning til at sikre kundernes tillid til hans fag.

Mvh
Michael Bager
Skjult indlæg
billede
PF-Medlem
Kreds 1
#7
Kristian Djurhuus skrev 30. januar 2012 11:17
Kære Jørn.

Jo, jeg vil altid påstå at tilstedeværelsen af troværdighed er en given ting - med forholdsvis meget få undtagelser. Og jeg er ikke enig i, at der foregår masser af snyd - i forhold til den enorme mængde af billeder, som dagligt bliver produceret og publiceret.

Vi kan godt diskutere vigtigheden af troværdighed, men det skal være i perspektiv i forhold til realiteterne. Og som det ser ud nu, har vi et misforstået hovedfokus på et forholdsvis meget lille element i den fotojournalistiske verden. Et hovedfokus som er lige så forurenende og ødelæggende som de meget få tilfælde af snyd. Vi tramper rundt i banaliteter og vi misbruger troværdighedsbegrebet til at skelne mellem rigtigt og forkert.

Der findes ingen argumenter for, at netop fotografer skulle have et større behov for at være om troværdigheden i forhold til alle de andre genrer inden for journalistikken. Den teknologiske udvikling har også ramt skrift, radio, TV mv. med øgede redigerings- og manipuleringsmuligheder til følge. Der er ikke noget behov for særlige regler og retningslinjer for fotografer. Vi er allerede dækkede ind under de overordnede journalistiske. Muligvis er mængden af idealister større inden for vores del af branchen og idealister har det med at betragte verden lidt for unuanceret.

Diskussionen omkring Marco Vernashi kørte rigtig godt og det var fornuftigt at sætte spørgsmålstegn ved fotografens troværdighed og arbejdsmetoder samt hans umiddelbart forførende, men tomme brug af billige effekter. Men den kørte af sporet, da der blev sat spørgsmålstegn ved fotografiernes troværdighed og deres rigtighed. Diskussionen bevægede sig over i en ufrugtbar skyttegravskonflikt, hvor I og andre råbte 'snyd' og modparten i den anden grøft i form af WPP og Pultizer nemt afviste snyd uden dialog.

Kh og tak for interessen i mit helbred, men halsen har det fint :-)

/Djurhuus
Skjult indlæg
billede
PF-Medlem
Kreds 1
#8
Kristian Djurhuus skrev 30. januar 2012 11:35
Kære Michael

Vi er meget enige i, at troværdigheden både er elementær og fundamental. Men den er ikke mere elementær og fundamental for os, end den er for alle andre i det journalistiske fag. Alligevel fylder den uforholdsmæssig meget blandt fotografer.

Om vi sammenligner troværdighedsbegrebet med konstruktionens mørtel eller fundament er for min skyld ligemeget. Begge er uundværlige. Men også kun en del af en langt større helhed.

Men personligt ville jeg aldrig nogensinde hyre en murer, som kun var i stand til at tale med udgangspunkt i mørtel - eller fundament. Han ville virke dybt utroværdig og jeg ville ikke have nogen tillid til ham.

Kh Djurhuus
Skjult indlæg
billede
PF-Medlem
Sydafrikanske rep
#9
Jørn Stjerneklar skrev 30. januar 2012 12:11
Kære Kristian

Hele debatten om Marco Vernashi handlede om troværdighed. Eller rettere manglen på samme.

Du skriver: "Men den kørte af sporet, da der blev sat spørgsmålstegn ved fotografiernes troværdighed og deres rigtighed. Diskussionen bevægede sig over i en ufrugtbar skyttegravskonflikt, hvor I og andre råbte 'snyd' og modparten i den anden grøft i form af WPP og Pultizer nemt afviste snyd uden dialog."

Hvor har du den ide fra? Da ikke fra debatten. Det blev ikke på noget tidspunkt bevist at MV ikke snød med sine billeder fra Guinea Bissau. De er opstillede, han gør brug af modeller, han snyder med billedtekster, han snyder med locations, han snyder! Han er dybt utroværdig og har skadet vores fag i en grad. Mener du, at diskusionen om hans billeder bare handler om nogle tomme, billige effekter?

Fik du nogensinde læst den her?

http://duckrabbit.info/blog/2011/02/faking-it-how-to-win-a-world-press-award-but-get-banned-from-a-w...

Det er ikke hele vores dokumentation, men den vil jeg da godt sende til dig, hvis du ønsker at læse den.

Godt at høre din hals har det fint selvom.....

KH
Stjerneklar
Skjult indlæg
billede
PF-Medlem
Kreds 1
#10
Kristian Djurhuus skrev 30. januar 2012 12:48
Kære Jørn

Ja, jeg læste duckrabbit med stor interesse. Der er masser beviser for sjusk, fejl, mangler og tilfælde af store usandsynligheder, som gør fotografen til en dybt utroværdig afsender af et projekt. Det i sig selv burde være nok til at Pulitzer og WPP opsagde samarbejdet med fotografen.

Men problemet opstår, når fotografierne (og ikke fotografen) anklages for snyd. Her bliver beviser til indicier. Hvis billederne (og ikke fotografen) skal anklages for at være utroværdige og dermed et forsøg på snyd, så skal beviserne være indiskuterbare.

Anklagen mod fotografierne (og ikke fotografen) fik flyttet diskussionens hovedfokus over til et sted, hvor anklagede og forsvarerer nemt kunne afvise dem.

Kh Djurhuus
Skjult indlæg
billede
Ikke medlem
Kreds Fyn
#11
Geert Mørk skrev 30. januar 2012 20:18
"Troværdighed" er vist nævnt 40-50 gange i denne tråd:-) Men hvad betyder "troværdighed"? Var det ikke en idé at definere det, før debatten fortsætter?

Er troværdighed = sandhed? Eller noget helt andet?

OK?

:-) Geert Mørk
Skjult indlæg
Nyborg: PF-bestyrelses medlem Michael Bager.NEF. Foto: Robert Wengler Foto: Robert Wengler
Ikke medlem
Kreds Fyn
#12
Michael Bager skrev 30. januar 2012 21:48
Sandheden vil jeg overlade til de gejstlige at levere.

Ude i den virkelige verden er der ingen sandheder eller facitliste - alt er en sum af subjektive oplevelser, som man som reporter må forsøge at formidle videre på bedste vis uden at fordreje, hvad der sker.

Troværdig fotojournalistik er efter min opfattelse at man gør sit yderste for at billederne afspejler, hvad der egentlig skete foran kameraet.

Amerikaneren John Long, der i mange år har siddet som formand for NPPA's etiske komité, brugte begrebet 'fair and accurate representation of what happened', da han gæstede PF-konferencen i Nyborg for en del år siden.

Det betyder noget i retningen af en 'afbalanceret og præcis skildring' og det synes jeg er et meget godt bud på troværdighed.

Læs hans efterhånde 13 år gamle artikel her: http://www.nppa.org/professional_development/self-training_resources/eadp_report/eadptxt.html

Vh
Michael Bager
Skjult indlæg
billede
PF-Medlem
Kreds 1
#13
Vagn-Ebbe Kier skrev 30. januar 2012 22:06
H.C.Andersen skrev historien: "En lille fjer kan blive til fem høns". Lad os sige at vi tegner en lige linie fra fjeren til hønsene og forsyner den med 100 måleenheder.
Pressefotografen er måske placeret sådan ca. ved 2 til 10 tallet.
De forskellige medier ligger så placeret længere op ad stregen og nogle er blevet til høns.
Kun fjeren har som den eneste ét tallet.

Mh
Vagn-Ebbe Kier
Skjult indlæg
billede
Ikke medlem
Kreds Fyn
#14
Geert Mørk skrev 30. januar 2012 23:19
Kære Michael.

De gejstlige er vist ikke selv enige om sandheden:-)

Det lyder jo meget godt med en "afbalanceret og præcis skildring" som definition på troværdighed. Men det lyder også som noget vrøvl i mine ører.

Som jeg har skrevet i en anden tråd om emnet, så vælger fotografen jo f.eks. lukkertid, blænde, lyslægning (med eller uden paprør:-)), brændvidde, farvebalance, tidspunkt for at trykke på udløseren, billedudsnit, beskæring, kamerastandpunkt osv-osv.

Hvis 10 fotografer bliver bedt om at tage et billede af det samme motiv, kommer der med stor sandsynlighed 10 forskellige billeder ud af opgaven. Hvilken af løsningerne er så den mest "afbalancerede og præcise skildring"?

:-) Geert
Skjult indlæg
avatar
PF-Medlem
Kreds 1
#15
Thomas Lekfeldt skrev 31. januar 2012 10:54
Kære alle,

Ja, der er meget snak om troværdighed i vores fag - rigtig meget (også i denne tråd). Men troværdighed er ikke et specielt og vigtigt værktøj for fotojournalister, sådan som ytringsfrihed er det for journalister (og selvfølgelig også for fotojournalister).

For det første fordi troværdigheden ikke er noget specielt for os (sådan som Kristian Djurhuus påpeger det - og ja, virksomheder, reklamefotografer, konsulenter, you name it, kan da også have høj troværdighed. Prøv fx sætningen: Fotojournalister har en høj troværdighed. Og så sætningen: Novo Nordisk har en høj troværdighed. Eller: Lego har et stærkt brand og en høj troværdighed. Virksomheder lever af deres troværdighed på samme måde, som vi gør det - nemlig ved, at de er afhængige af, at "almindelige mennesker" finder dem værdige at tro på, altså at de stoler på dem. Uden troværdigheden kunne de lige så godt pakke sammen - ligesom vi lige så godt kan pakke sammen og finde noget andet at lave, hvis vi ikke har troværdigheden).

Og for det andet, fordi troværdighed ikke er et værktøj. Det kan man ellers godt forledes til at tro, hvis man læser mange af de ovenstående indlæg. Det lyder, som om det er noget, vi fotojournalister gør brug af, det er noget vi baserer vores arbejde på, vi er afhængige af det. Og forstået på den måde giver det da meget god mening at fokusere på troværdigheden - selvom den vist i den forståelse i virkeligheden mest dækker over, at vi har høj faglig stolthed, at vi udfører vores arbejde på bedst mulig vis, at vi forsøger at være ærlige historiefortællere og alle de andre gode kvaliteter, der er ved en dygtig fotojournalist og hans arbejde. De kvaliteter er det selvfølgelig værd at diskutere - det vil sige, at det er værd at diskutere vores fags form, vores måde at fortælle historier og så videre, så vi kan blive dygtigere og stærkere fortællere (Jeg ved ikke specielt, hvorfor det skal hedde troværdighed, men lad nu det ligge).

Men troværdighed handler i virkeligheden ikke kun om, hvordan vi opfører os, og hvem vi er, ikke kun om, at vi er troværdige i vores egen forståelse. Lige så vigtigt (og faktisk vigtigst, jf. Mads Greves pointe om, at hvis modtageren ikke tror på din historie, ændrer du ingenting) er modtageren/beskuerens opfattelse af dit arbejde. Her er vi faktisk lidt prisgivede - vi kan gøre alt for at prøve at opfylde de ovenstående idealer om vores opførsel, men man kan aldrig være sikker på, hvordan man, dvs. ens billeder, bliver modtaget - om de bliver opfattet som troværdige. Jeg vil komme med et eksempel:

En dygtig, dedikeret fotojournalist, som brænder for at fortælle historier og for at udforske det fotografiske billedsprog tager en serie billeder på et herberg i København. Han er glad for billederne, som fortæller historien om herberget på en indlevende måde, så han sender dem ind til en fotokonkurrence. Her sidder en lille gruppe mennesker og kigger billederne igennem, inden de bliver forevist juryen i konkurrencen. Der er rigtig mange billeder i konkurrencen, men de falder over den dygtige fotografs billeder. De synes, at der er noget galt. De finder billederne utroværdige. De synes, at fotografen må have snydt i forhold til de regler, der er i konkurrencen. "Nogle af billederne i de to serier var lukket så meget ned i skyggerne, at der ikke længere var tale om en troværdig gengivelse af det, der skete foran kameraet i eksponeringsøjeblikket." Det var lige meget, at billederne faktisk var taget af en fotograf, som er en af de mest ærlige eller reelle eller dedikerede - eller efter min mening troværdige - eller hvad man nu skal kalde det. Hans billeder blev alligevel opfattet som utroværdige. Og det af os selv, af folk fra vores eget forbund. Så hvad med alle de "almindelige mennesker" derude? Det er sgu ikke nødvendigvis nemt at blive opfattet som troværdig, i hvert fald sværere, end det er at være troværdig (i ovenstående betydning). Kære Thomas: Hvor er jeg dog glad for at du har troværdigheden i behold (set i mine øjne) - og for at du brugte en snoot, da du fotograferede, fordi det var et af dine virkemidler til at fortælle den historie, som du fandt i Mændenes Hjem. Tak fordi du brænder for vores fag, fordi du gør præcis det, som vi bør gøre.

Men hvad gør man så, når det er så svært at være sikker på at blive opfattet som troværdig? Jo, man gør det, som jeg regner med, at Thomas også vil gøre fra nu af: man fortsætter med at klø på, at fortælle historier, at eksperimentere, at være ærlig og afbalanceret i det, man laver. Og det er vist den bedste måde at værne om troværdigheden.

Troværdigst
Thomas
Skjult indlæg
avatar
PF-Medlem
Kreds 1
#16
Thomas Lekfeldt skrev 31. januar 2012 11:13
Kære Jørn (og undskyld I andre, det her er lidt væk fra det oprindelige emne),

Jeg håber, at du selv kan se det bizarre i din sætning: "Det blev ikke på noget tidspunkt bevist at MV ikke snød med sine billeder fra Guinea Bissau."
Den var vist ikke gået i retten - normalt er man uskyldig, indtil andet er bevist, ikke omvendt. Problemet - som Kristian også påpeger - er, at der på intet tidspunkt er blevet fx bevist, at Vernaschi flyttede rundt på tingene i det hus (til udenforstående, så er det en længere historie). Det eneste, der er blevet anskueliggjort er, at han var i huset på det tidspunkt, hvor tingene blev flyttet - men der var også andre mennesker (hvilket også er blevet anskueliggjort). Det er vist ikke nok til at dømme en mand. Angående opstilling er det vel afhængigt af, hvordan man opstiller - jeg går ikke ud fra, at du mener, at der ikke kan indgå opstillede portrætter i en reportageserie for eksempel? Og så videre. Jeg er helt enig med dig (ligesom Kristian i øvrigt) i, at der er en masse problemer i forhold til den historie. Men det er altså ikke det samme som at dømme manden uden håndfast bevis, sådan som det er blevet gjort - det er indicier, hvor stærke de end er, ikke nok til. Jeg er helt enig i, at Vernaschi er utroværdig (dog endnu mere på baggrund af historien om de opgravede børnelig, hvor der faktisk er bevis for hans helt groteske opførsel). Men jeg er faktisk ikke enig i, at han af den grund har skadet vores fags troværdighed - i den betydning, at "almindelige mennesker" opfatter fotojournalister generelt mere utroværdige efter sagerne om hans arbejde. Simpelthen fordi, de slet ikke har hørt om sagerne. Hvis man googler Vernaschi på toneangivende internationale medier som bbc, New York Times og cnn, er der ingen steder de mindste kritiske historier om hans arbejde. Hvis "almindelige mennesker" havde hørt om problemerne ved hans metoder, og det var blevet en stor og skadelig historie for fotojournalistikken, er jeg i øvrigt helt sikker på, at både Pulitzer Center og World Press øjeblikkeligt havde taget afstand fra manden - for at værne om deres egen troværdighed (!). Sagen er, at historierne om Vernaschi udelukkende har kørt på diverse blogs internt i (foto)journalistiske miljøer, som ret sikkert har en endog meget begrænset læserskare udenfor disse miljøer. Og hvad betyder det så? Nok bare, at vores miljø og vores problematikker er mindre, end vi nogen gange selv går og tror...
Venligst
Thomas
 

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund